….på den nææææsten sunde måde.
Nok til 4 personer
FRITTER
4-6 store bagekartofler
olivenolie
salt
MAYO
4 modne avokadoer
3 spsk. olivenolie
salt
3-4 spsk. citronsaft
fint revet peberrod, efter smag
FISK
6-800 g lyssej
salt
mel
2 æg, piskede
4 dl cornflakes, knust
2-3 tsk. salt
2-3 tsk. sød paprika
TILBEHØR
masser af salat
FRITTER
Skræl kartoflerne og skær dem i stave til pommes frittes. Kom dem i en skål med koldt vand (der dækker) og sæt dem i køleskab i mindst 3-4 timer. Skift vandet et par gange undervejs.
Dup dem helt tørre i et rent viskestykke eller på køkkenrulle. Vend dem med olivenolie og salt, bred dem ud på en bageplade på bagepapir og steg dem ved 220 grader i en varm ovn, til de er gyldne og smækre – 40-50 minutter, eller til de er gyldne og sprøde. Vend rundt i dem undervejs.
Skru lidt ned for ovnen de sidste 5-10 minutter, til 200 grader – så den er klar til din fisk.
MAYO
Blend imens avocado i en foodprocessor eller med en stavblender til cremen er helt glat. Tilsæt olie og smag til med salt, citronsaft og godt med peberrod.
FISK
Del fisken i grove stykker. Vend den i mel, æg og knust cornflakes blandet med salt og paprika. Steg den ved 200 grader i en varm ovn i 12-18 minutter, eller til fisken er akkurat tilberedt.
Servér fisk med avocadomayo, fritter og masser af salat
OPSKRIFT & FOTO: Louisa Lorang
OK det der ser bare mega lækkert ud……! Det skal vi have i weekenden, det er der ingen tvivl om
Håber I bliver glade 🙂
Kære Louisa,
Kan man erstatte cornflakes med panko rasp og kan det i så fald erstatte i forholdet 1:1?
På forhånd tak for svar:-)
JA! Elsker panko. Du kan jo også bare stege fisken og spise syndig fisk med artige fritter 😉
Kh Louisa
Det der skal jeg lave i weekenden!!! 😀 Mmmm..
Håber du bliver glad 🙂 Kh Louisa
Er sikker på det vil være et hit hos mine drenge på 2 og 4 år.
Skal dog høre, kan de også bare steges på en pande med denne opskrift ?
Og hvad er bedst og stege i?
Jeg ville lave dem i ovnen. Ellers er jeg bange for at cornflakesen suger for meget fedt. Det er også meget nemmere i ovn. Husk at det er vigtigt at dine cornflakes er sukkerfri 🙂
Kh L