Lav lige et par hurtige, små æggekager til mig søndag morgen. Det kan gøre enhver lykkelig.
4-5 kogte kartofler
1 porre
6 æg
salt og peber
smør til formen
100 g gedeost, i grove stykker
½ bundt forårsløg, i tynde strimler
peber
TILBEHØR
rugbrød
evt. smør
Skær kartoflerne i tern. Kog dem i letsaltet vand til de er møre. Lad dem dryppe af i en si. Skær porren i tynde skiver (kassér den grove top og den allernederste bund) og skyl den i koldt vand flere gange, så den er helt fri for jord. Pisk æggene med salt og peber og vend kartofler og porrer i æggemassen. Smør 4 små ovnfaste fade og fyld æggemassen i. Kom osten i æggemassen. Rør ikke rundt, men fordel den henover. Bag æggekagerne i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter, eller til ægget har sat sig helt
Anret æggekagerne med lidt forårsløg og peber og servér straks med rugbrød og måske smør til.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
>Det lyder som en rigtig dejlig ret – må prøves – en dejlig søndag herfra Middelfart – Doris
>Det ser virkelig lækkert ud! Jeg elsker også æggekager og tærter, hvor man kan bruge nogle af gårsdagens middagsrester 🙂
Dejlig blog – din tilgang til mad er lige efter mit hoved og jeg bliver tit inspireret af dig!
*Stine
>Jeg håber du bliver glad, Doris. Og tak i lige måde
Kh L
>1000 tak, Stine – Og WOOOUW…kan sagten overtales til at spise på din side. Mums!
Kh L
>Velbekomme Louisa 😀
…nu bliver jeg helt forlegen!! Har længe været ret glad for din salatbog forresten -det er et must med en god salat, når man er glad for chokolade 😉
*Stine
>Så sandt, Stine. Begge dele er meget vigtige på min tallerken!
Kh L