Braiserede svinekæber med æble & rosmarin

//annonce fiskars //

Vinteren kalder på gryderetter, der varmer og smager. Her får du opskriften på braiserede svinekæber med æble.

Svinekæber med æble og rodfrugter er nemme at tilberede, og alt kan laves og serveres i dit stegefad, så du undgår for meget opvask.

Stegefadet er fra fiskars rotisse-serie,  se flere fed pander fra serien her.

Opskrift & foto fra Lorang&Co

Brun svinekæberne i lidt olie i et varmt stegefad gerne af flere omgange, så alle bliver brunet ordentligt. Tag dem op af stegefadet.

Kom gulerod, selleri, løg og hvidløg i stegefadet og brun det. Tag 2/3 af grøntsagerne op af fadet og gem dem. Kom kæberne tilbage i stegefadet med de resterende grøntsager.

Tilsæt æblemost og vand eller bouillon, peberkorn, rosmarin og timian, lad retten simre under låg i ca. 1 time, eller til kæberne er møre.

Tag kæberne op, sigt saucen og kom det hele tilbage i stegefadet sammen med de grøntsager du tog fra i starten. Lad det simre under låg i 5-10 minutter, til grøntsager er møre, men ikke udkogte. Tilsæt æble og kog op. Smag til med smør og salt og servér retten i stegefadet, toppet med timian og med godt brød til.

Ingredienser

12 svinekæber, pudsede

lidt olivenolie

2-3 gulerod, i grove stykker

1 lille knoldselleri, i grove stykker

1 løg, i både

4 fed hvidløg, knuste

½ liter god æblemost

½ liter vand eller hønsebouillon

1 stilk rosmarin

5 kviste timian

Desuden:

1 æble, i både

1 spsk. koldt smør

lidt plukket timian

godt brød

Er du stadig sulten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *