Masser af smag og sprøde grøntsager. Og en super måde at spise kødboller på.
INGREDIENSER
400 g hakket svin og okse
salt
1 lille løg, revet
½ bundt koriander, hakket
1 spsk. mel
1 æg
ENDVIDERE:
½ dl soja
¼ dl sukker
150 g nudler,
gerne udonnudler
1 tsk. sukker
saft af 1 limefrugt
hakket rød chili efter smag
3 gulerødder i julienne
eller revne
1 bananskalotteløg
i tynde både
100 g blandet salat
½ bundt plukket koriander
sesamfrø
limebåde
Rør kødet med salt, løg, koriander, mel og æg, og form kødboller på størrelse med golfbolde.
Steg kødbollerne i lidt olie på en varm pande, eller ved 220° i en forvarmet ovn i ca. 10-12 minutter, eller til de er gennemstegte.
Bring imens soja og sukker i kog; lad det koge, til sukkeret er smeltet, og yderligere i 1 minuts tid. Lad dressingen køle af. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem kort i koldt vand, så de ikke klistrer.
Rør sukker og limesaft sammen, så sukkeret opløses. Smag til med chili efter behag.
Vend nudler, gulerødder, skalotteløg, salat og koriander med limedressingen, og anret på to store skåle.
Vend kødbollerne i sojadressingen, og drys med sesamfrø. Anret dem på toppen af salaten.
Servér straks med resten af sojadressingen og limebåde til.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
>Det ser super lækkert ud, jeg har bare et lettere anstrengt forhold til koriander 🙂
>ihhhh…du mår lære det med koriander! Det er så fantastisk. Men giv den lidt mynte, hvis du slet ikke er til at overtale 😉
Kh L