RABARBERTRIFLI MED VANILJECREME

Det her vil jeg spise så tit som muligt!

Jeg bruger også rabarberkompotten på min yoghurt til morgenmad eller som dessert en flad tirsdag.

 

Opskriften er til 6 personer.

 

 

 

800 g rabarber

500 g sukker

1 stjerneanis

ENDVIDERE

4 dl piskefløde

2 dl sødmælk

1 fed stang vanilje

125 g sukker

6 pasteuriserede æggeblommer

200 g biscotti med mandler

lidt hakkede, ristede mandler

Skær rabarberene i mindre stykker og kom dem i en kasserolle sammen med sukker og stjerneanis. Kog stille og roligt rabarberne op og lad dem simre i ca. 10 minutter. Sæt rabarberkompotten kold indtil servering.

Kom fløde, mælk, vaniljekorn, vaniljestang og halvdelen af sukker i en kasserolle og varm det stille og roligt op. Pisk i det undervejs, så det ikke brænder i bunden.

Pisk æggeblommerne sammen med resten af sukkeret i en skål.

Pisk ca. Halvdelen af den varme mælk i æggeblommerne i en tynd stråle, mens du pisker. Sæt kasserollen tilbage over svag varmen og pisk nu æggemassen over i den varme mælk i kasserollen. Stadig imens du pisker. Pisk til cremen er tyknet. Det tager ca.8-10 minutter. Hæld straks cremen over i en kold skål, så æggeblommerne ikke koagulerer. Sæt cremen koldt indtil servering. Fjern vaniljestangen inden servering.

Anret rabarberkompotten i 6 glas eller skåle. Knus biscottierne og kom dem på kompotten. Top med vaniljecreme og pynt med hakkede mandler. Servér straks.

 

TIP: en super god dessert til gæster, da både kompot og vaniljecreme kan klargøres op til 2 dage i forvejen og opbevares på køl.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

0 thoughts on “RABARBERTRIFLI MED VANILJECREME

  1. FruOlesen

    >Mor her havde linet op til den helt store dessert overraskelse……men desværre endte det i fiasko 🙁 Det blev aldrig stift, selv efter 10 min med elpisker, hvad mon jeg gjorde galt? Skal det håndpiskes eller elpiskes? Skal æggeblommerne piskes til tykt creme når den første portion mælk/fløde røres i en tynd stråle, inden det skal tilbage igen?

    Nå men aftenen blev reddet med det sidste fløde, som der var tilovers, smagte fantastisk men jeg havde fejlet fælt, og det kan jeg jo ikke have siddende….

    Svar
  2. Louisa Lorang

    >Kære fru Olesen.

    Det lyder mærkeligt.
    Havde du tændt for blusset? Den største risiko ved denne creme, er nemlig at æggeblommerne koagulerer (altså klumper).
    Og det er skam bare håndkraft du skal bruge når du pisker.

    Godt at du havde flødeskum – men cremen (Creme Anglaise), er en klassikker, så den sku gerne gå rent hjem.

    Hav en skøn søndag – med eller uden creme 🙂

    Kh L

    Svar
  3. Anne Nielsen

    >Kære Louisa

    Super lækker dessert men jeg har også problemer med cremen. Enten er den for tynd – ellers bliver den grynet. Skal fløden koge når den hældes ned i æggemassen? og ved hvilken temperatur ca. tykner cremen?

    Kh
    Anne

    Svar
  4. Anne Nielsen

    >Kære Louisa

    Gæsterne er ikke gået endnu, men bliver nødt til at fortælle at cremen sad lige i skabet i anden omgang. Og det var jo slet ikke svært 🙂

    Super dessert.

    Kh
    Anne 🙂 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *