Kyllinge-satay

Nem hverdags mad og hurtigere end en tur i takeawaen……
Der er rigeligt af peanutsaucen – brug resten  som dip til grøntsagsstænger. 

Opskriften er til 2 personer


2 kyllingebryster 
3 dl kokosmælk 
¼ dl limesaft 
3 spsk. rød karry 
2 fed hvidløg, revet 
træspyd 
olie til stegning 
PEANUTSAUCE: 
1½ dl grov peanutbutter 
1 dl kokosmælk 
2 spsk. rød karry el. efter smag 
1 tsk. sukker 
saft af 1-2 limefrugt 
1-2 spsk. fiskesauce 
SALAT: 
2 hjertesalater, plukkede 
2 gulerødder i julienne eller revne 
½ bundt koriander, groft plukket 
limesaft 
salt 
TILBEHØR: 
kogte fuldkornsris 

Skær kyllingebrysterne i hver tre aflange stykker. Rør kokosmælk, limesaft, karry og hvidløg sammen, og lad kyllingen trække i marinaden i 25-30 minutter ved stuetemperatur. Rør imens peanutbutter, kokosmælk, karry, sukker og limesaft sammen. Smag til med fiskesauce. Vend salater, gulerødder og koriander sammen med lidt limesaft og salt. 
Sæt kyllingen på spyd, og steg dem i rigeligt olie på en stor, varm pande. Servér straks kyllingespyd, sataysauce, sprød salat og kogte ris.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Hvis du koger dine ris uden salt, er kogetiden kortere. Salt inden servering. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

11 thoughts on “Kyllinge-satay

  1. Susanne

    Meget dejlig opskrift! Jeg havde så mange spid, at jeg bagte dem på bagepapir ved 200 grader ca. 15 min. og vendte dem, da halvdelen af tiden var gået. Det gik også fint!

    Svar
  2. IbenElisabeth

    Jeg lavede denne ret tidligere i dag og jeg går nu og spekulerer på om der er en rød karry du kan anbefale? Jeg synes nemlig, at den jeg brugte var lidt for salt. Tak for gode opskrifter, elsker at lave din mad!

    Hilsen Iben

    Svar
    1. louisalorang Forfatter

      Jeg en rød karry fra blue dragon fra et supermarked. Den er ikke så stærk, men smager meget af både galanga og citrongræs. Jeg kan også vildt godt lide dem der er lidt mere “originale”, og som sælges i asiatiske butikker. Men de er helt anderledes stærke og der skal du virkelig være forsigtig med bare at komme i 🙂
      Kh L

      Svar
  3. Marianne

    Hej. Hvordan fungerer det, hvis jeg færdigsteger kylling sticks’ene og fryser dem på forhånd? Skal bruges til en buffet, hvor der ikke er tid til at lave en masse i sidste øjeblik…

    Svar
    1. louisalorang Forfatter

      Hej Marianne.
      Det har jeg desværre ikke prøvet. jeg har kun prøvet at fryse dem marineret og så stege dem når de er tøet op. Den kan man godt.
      Jeg tror godt at de kan klare det, men de kan risikerer at blive tørre.
      Ked af ikke at være til mere hjælp.
      Kh Louisa

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *