En simpel salat, der næææææsten får mig til at glemme at det er VINTER!!!?!?!?! For pokker hvor jeg fryser. Nå, suck it up buttercup…..8 more months to go!
Opskriften er til 2 personer
2 dl boghvede
salt
BASILIKUMOLIE:
2 håndfulde basilikum
½ dl olivenolie
1 tsk. æbleeddike
salt
SALAT:
250 g halloumiost i skiver
lidt olivenolie
400 g blandede tomater i mundrette stykker
1 rødløg i tynde både
lidt plukkede basilikumblade
lidt salt
Kog boghveden mør under låg i ca. 15 minutter. Vend salt i til sidst, og dræn overskydende vand fra. Lad det køle lidt. Gem ²⁄₃ af boghveden i køleskabet til tirsdag.
Blend basilikum, olivenolie og eddike, og smag til med salt. Brug en stavblender og en høj beholder. Vend osten med lidt olie, og gril den på en varm pande. Vend tomater, løg og lun boghvede med lidt salt, og anret tomater og halloumi på et fad. Dryp med basilikumolie, top med basilikum, og servér straks.
TIP: Kan du ikke skaffe boghvede, kan du bruge perlebyg eller perlespelt.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Se flere af mine opskrifter på FEMINA.DK