Har du ofte kigget på billeder af de sunde bønnefritter, men endnu ikke forsøgt at lave dem?
Grønne bønnefritter er super nemme at lave. Og så smager de super godt.
Vær obs på at bønner aldrig må være rå. Tjek derfor om de er tilberedte, eller giv dem et par minutter ekstra i ovnen, evt. tildækkede, hvis behov.
Servér dine grønne bønnefritter som tilbehør til fisk eller grønt, eller spis dem som snack, måske med en chilidip til.
Find flere af mine opskrifter med grønne bønner her.
Og følg mit gratis online magasin, Lorang&Co lige her!
Ingredienser
200 g grønne bønner
100 g panko rasp
½-1 tsk cayennepeber
salt
2 æg
mel
tilbehør eller snack til 2
Sådan laver du sunde og nemme bønnefritter:
Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl bønnerne, dryp dem godt af og nip enderne af dem. Bland panko med cayennepeber og salt og pisk æggene sammen med en gaffel.
Vend bønnerne i mel, derefter æg og tilsidst i panko.
Læg bønnerne i et lag på bagepapir på en bageplade og bag dem i 15 -20 minutter, til de er gennemtilberedte.
Servér grønne bønnefritter som de er, gerne med en dip eller som tilbehør til en bøf, fisk eller tofusteak.