Det her er til min indre gamle dame! Jeg er simpelthen vild med alt fra Mon Cherry, til blomme i Madeira og ikke mindst med at sippe bourbon med is. Og har du lignende tendenser, er dette drinken for dig.
angustura er spiritus baseret, virkelig bitter urteessens, som bruges til drinks. Du kan købe den i velassorterede vin/spiritushandlere.
Opskriften giver 2 sjusser
isterninger
4 cl kirsebærlikør, gerne fra Frederiksdal (New Nordic Cherry Likør)
8 cl bourbon
6 dråber angustura
4 syltede kirsebær
2 dl gingerale
Fyld 2 lave glas med is. Kom kirsebærlikør, bourbon og angustura i glasset og rør rundt. Kom kirsebær i og top med gingerale.
Servér straks.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann