Black Bean Dip

Det her er noget af det bedste jeg ved! Jeg spiser dippen varm i tortillas med ost og salsa, eller kold som her med chips og grønt.

 

Lav rigeligt! For der er seriøst aldrig nok.

 

Opskriften er til 2 dippe-glade personer.

 

1 lille hakket løg

stilkene af en stor håndfuld koriander

2 spsk. olivenolie

1 spsk. smør

250 g kogte, sorte bønner

saft af ½ lime

1 tsk. knust spidskommen

salt

CHIPS

3 fuldkornstortillas

2-3 spsk. olivenolie

salt

TOPPING

resten af korianderen

bladselleristængler

limebåde

 

Sautér løg og hakkede korianderstilke i olie og smør på en varm pande. De skal ikke tage farve. Kom bønnerne på panden og lad dem stege lidt. Tilsæt lime, spidskommen og salt. Varm godt igennem. Tilsæt gerne lidt kogende vand hvis nødvendigt (bønnevand hvis du selv har kogt bønnerne).

Blend hele balladen, smag til og køl dippen ned.

Klip tortillas i stykker, bred dem ud på bagepapir på en bageplade og dryp med olie og salt. Bag dem ved 175 grader i 5-7 minutter, eller til de er sprøde.

Lad dem køle en smule.

Servér dip med chips, koriander, bladselleri og limebåde.

 

TIP: Dippen kan holde sig i mindst 2 dage i køleskab.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *