Jeg er vild med nytårsaften og vild med dessert. Og ikke fordi jeg ikke vil bruge tid i køkkenet den 31/12. jeg vil også bare være klar og glad og have tid til at gå en tur, den året slutter, så en dessert der kan preppes er ideel for mig.
De her små baked Alaska, lemon pie-style, er altid et hit og perfekte fordi den kan laves dagen før eller to dage før, og bare vente i fryseren.
Har du haft dine små alaskaer i fryseren natten over, har isen sat sig ret hårdt. Derfor kan du med fordel bruge grillen i ovnen, eller tage dem ud 5-10 minutter inden du brænder dem med din creme brulée brænder.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Bund:
Ælt marcipanen med æggehvide og flormelis. Sæt den koldt.
Rul marcipanmassen ud mellem to stykker bagepapir, drys evt. med flormelis, og stik 6 runde bunde ud, ca. 5-6 cm.
Bag bundende ved 175 grader i ca. 10 minutter. Køl dem af på en rist.
Marengs:
Kom æggehvider og sukker i en skål. Lun den over vandbad (skålen må ikke røre vandet), indtil sukkeret er akkurat smeltet.
Pisk marengsen med en elpisker til den er stiv og flot. Pisk eddike i.
Alaska:
Kugl isen. Sæt kuglerne i fryseren, så de er så hårde som muligt.
Læg en smule lemoncurd på hver bund og læg iskuglen oveni.
Sprøjt med marengs. Det er vigtigt at isen er helt dækket. Sæt den i fryseren, når den er sprøjtet tæt med marengs.
Frys desserterne i mindst 30 minutter, gerne natten over.
Brænd marengsen med en cremebruleé brænder lige inden servering
ELLER Bag dem ved 200 grader med fuld grilleffekt i max. 1-2 minutter.
Servér straks.
Bund:
100 g marcipan
1 spsk. æggehvide
4 spsk. flormelis
Marengs:
3 æggehvider
200 g sukker
½ tsk lys eddike
Desuden:
3 spsk lemoncurd
½-1 liter god citronis
2 reaktioner
Sim sædvanlig en god side fra dig. Men, siden er vist ikke sikker? (Advarer min maskine mig om med en rød trekant og et udråbstegn og ‘ikke sikker’. Sidst jeg skrev det til en af “mine” (besøgte) sites, skyldtes det, at der manglede et s efter http (skal være https)—
ÅH TAK! Tjekker med en voksen! TAK ❤️