Artig æblecrumble

Æblecrumble er en af de nemmeste desserter at lave.

Denne er artig og uden sukker og mel, og med en god del af smørret erstattet af lidt olivenolie. Der er tilsat en smule agave og det er faktisk nok, til at jeg (helt uden at lide afsavn) nyder denne kage, på højde med smør og sukkerbomber, som jeg ellers også gerne nyder indimellem.

Men vil du have en mere klassisk version kan så tilsæt 1 dl mel og 50 g smør til din crumble. Og evt. lidt sukker efter smag.

 

TOPPING

50 g mandler

50 g valnødder
1 dl havregryn

1 dl mandelmel

2 tsk. kanel

2 tsk. stødt kardemomme

1 nip salt

2 spsk. koldt smør

4-5 spsk. olivenolie

4 spsk. agave

ÆBLER
5 æbler, gerne syrlige

2 spsk. agave

4 tsk. kanel

smør til fadet

TILBEHØR

3 dl yoghurt

1 spsk. vaniljepulver

 

Hak mandler og valnødder.

Bland havregryn, mandelmel, nødder, kanel, kardemomme og salt sammen.

Kom smør, olie og agave i og bland kun lige forsigtigt sammen, så blandingen for konsistens som ”krummer”.

Skær æblerne i mindre tern og vend dem straks med agave og kanel. Dup æblerne tørre og vend dem med agave og kanel. Fyld dem i et smurt tærtefad (ca. 20-25 cm i diameter) og top med ”krummerne”

Bag det hele ved 200 g i ca. 30-40 minutter.

Servér din æble crumble varm eller lun med yoghurt rørt med vaniljepulver til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen, Skovdal.dk

Tærtefad fra Emile Henry

7 thoughts on “Artig æblecrumble

  1. Anne

    Veninder til teaften 19.30, “Artig æblecrumle” klar til ovnen og ser også som “ubagt” ganske lækker ud ;-). Jeg er sikker på, at den med dine ingredienser, bli’r en vinder-crumble 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *