Rørt tatar med fritter

Jeg ELSKER tatar.

Rørt tatar med fritter er noget af det bedste jeg ved.

I det hele taget er tatar højt på listen over dejligheder.
Da jeg havde født mit 3. barn, sendte jeg min mand i byen efter en af min favorit tatar – hos
Bar´Vin i København. Desværre var der lukket – så jeg måtte “nøjes” med en steak fra eget køkken.

Udover min Bar´Vins tatar er jeg også super glad for den helt klassiske rørte tatar på Pastis. Ikke så meget pjat – bare klassisk og godt håndværk.

Denne rørte tatar er også helt klassisk. Dog er fritterne lavet i ovnen – men jeg lover at de er gode!

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Lene Samsø

Sådan gør du:

Fritter:
Skræl kartoflerne og skær kartoflerne til pommesfritter.

Kom dem i en skål med koldt vand der dækker, skyl dem og skift vandet 5-6 gange.

Kom 1 liter vand og 1 dl eddike i en gryde.

Kog vandet op og kom fritterne i det kogende vand. Kog dem i 4-5 minutter, de skal stadig være ret faste.

Dræn vandet fra pommesfritterne og dup dem tørre. Sæt dem i køleskab i 2 timer.

Tænd ovnen på 250 grader, varmluft.

Vend pommesfriterne med olie og salt og læg dem i et lag på en bageplade. Steg dem i en varm ovn i ca. 40 minutter. Vend dem alle sammen halvvejs, så de bliver gyldne og sprøde over det hele.

Tatar:

Rør kødet med sennep, æggeblommer, eddike og kapers. Smag til med salt og lidt hakket estragon.

Servering:
Servér tatar med krydderurter og brød eller fritter.

Ingredienser

Fritter:

3-4 store bagekartofler

koldt vand

1 liter vand

1 liter lagereddike

olie til stegning

salt

Tatar:

400 g høvlet eller frisk hakket okseinderlår

2 tsk dijonsennep

2 æggeblommer

1 tsk. hvidvinseddike

3 spsk. hakkede kapers

salt

lidt hakket estragon

Toppping:

lidt dild, kørvel og purløg

lidt hvidvinseddike

 

 

Er du stadig sulten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *