Ristet spidskål med boghvede og tyk harissayoghurt

Nok noget af det mest simple man kan forestille sig til aftensmad. Men denne hurtige vege-ret er virkelig god, nem, hurtig og sund. Win/win hele vejen!

 

 

Du kan få harissa i din grønthandler eller finde den i velassorterede supermarkeder, f.eks. fra Alfez (den er viiiirkelig god!).

 

Opskriften er til 2 personer

 

2 dl boghvede

2 spsk. olivenolie

salt

saft af ½ – 1lime

1 håndfuld mynte

1 lille håndfuld ristede mandler

KÅL
1 spidskål

lidt olivenolie

saft af ½  lime

salt

YOGHURT

2 dl tyk yoghurt (2%)

1 spsk. olivenolie

½ tsk. stødt koriander

salt

1 tsk. hel spidskommen

1-2 tsk. harissa

 

Kog boghveden mør. Dræn overskydende vand fra den og vend den med olivenolie, salt, lime, groft plukket mynte og hakkede mandler lige inden servering.

Skær i mens spidskålen i grove stykker. Rist den hårdt i olivenolie på en varm pande. Den skal have 4-5 minutter.  Smag den til med lime og salt.

Rør yoghurt med olivenolie, koriander og salt. Rist spidskommen på en tør, varm pande i ½ – 1 minut eller til de dufter. Rør dem i yoghurten sammen med harissa efter smag.

Anret boghvede med kål og top med yoghurt. Servér straks.

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *