Louisa Lorang

Jeg er stadig sulten

  • Kød
    • Andet fjerkræ
    • Indmad
    • Kalv
    • Kylling
    • Lam
    • Okse
    • Svin
  • Grønt
    • Salater
    • Vegetarretter
    • Tilbehør
  • Fisk
    • Fisk
    • Skaldyr
  • Drinks
    • Varme drinks
    • drinks med alkohol
    • Juice & safter
    • Shakes & smoothies
  • Pasta
    • Med fisk & skaldyr
    • Med kød
    • vegetarisk
  • Bagværk
    • Brød & boller
    • Kager
  • Søde sager
    • Chokolade
    • Desserter
    • Sundt sødt
    • Småt & sødt
  • Magasin
  • Butik
  • Kontakt
    • Tilmeld dig nyhedsbrev
  • Søg
Hop til indhold
  • Kød
    • Andet fjerkræ
    • Indmad
    • Kalv
    • Kylling
    • Lam
    • Okse
    • Svin
  • Grønt
    • Salater
    • Vegetarretter
    • Tilbehør
  • Fisk
    • Fisk
    • Skaldyr
  • Drinks
    • Varme drinks
    • drinks med alkohol
    • Juice & safter
    • Shakes & smoothies
  • Pasta
    • Med fisk & skaldyr
    • Med kød
    • vegetarisk
  • Bagværk
    • Brød & boller
    • Kager
  • Søde sager
    • Chokolade
    • Desserter
    • Sundt sødt
    • Småt & sødt
  • Magasin
  • Butik
  • Kontakt
    • Tilmeld dig nyhedsbrev
  • Søg
  • Kategorier
    • Bagværk
    • Bøger
    • Cowgirl
    • Dagens Dejlige
    • Drinks
    • Fastfood de luxe
    • Fisk & skaldyr
    • Go Morgen Danmark
    • Grill
    • Grønt
    • How to?
    • Ingredienser
    • Kålsalat
    • Kød
    • Louisa tænker på …
    • Mere end mad?
    • Morgenmad
    • Old school
    • Pandekager
    • Pasta
    • Pizza
    • Ramen
    • Småt
    • Søde sager
    • Sødt
    • Steder
    • Supper
    • Sylt
    • Tacos
    • Tilbehør
    • Uden kategori
    • Vind

Lorang&Co

Så er der nyt nummer af Lorang&Co. Kom i sommer humør med bunker af dejlige opskrifter og ideer HELT GRATIS

LÆS MED HER

 

Lorang&co
melonsalat med skinke
Grønt, Salater

Melonsalat med lufttørret skinke

Servér en simpel melonsalat med lufttørret skinke og blød mozzarella – og der er ikke et øje tørt. det er nemt og såååå lækkert. Brug f.eks. en parmaskinke eller en anden god, lufttørret skinke. Servér salaten som en simpel hovedret med godt brød, eller som en del af et større måltid. Nemt og såååå sommerligt. Hvis du vil have en mildere løg smag, kan du komme løgskiverne i iskoldt vand og lade dem trække i 10-15 minutter inden servering. Afdryp godt. Dressing: Rør en dressing af eddike, citronsaft, olivenolie og oregano. Salat: Skær salatløget i tynde skiver og kom det i isvand. Flæk melonen,. Fjerne kernerne og skær skrællen af. Skær melonen i mundrette stykker. Vend melon, fersken, agurk, tomat og afdryppede salatløg med dressingen. Anret salaten på et fad, top med mozzarella skinke og servér straks med frisk oregano.
artiskokker med syrligt smoer
Grønt, Tilbehør

Artiskokker med syrligt smør

Artiskokker med syrligt smør er en af de nemmeste måder at server artiskokker på! Det er bare at koge, piske og nyde. Nemt og perfekt en skøn sommerdag. Nyd dem som forret, eller smide dem på bordet med en stor salat, masser af brød, måske lidt rejer og en god mayonnaise. Så er der ikke et øje tørt. Jeg elsker også at man spiser med fingerene. Husk at spise det inderste hjerte af artiskokken. Skrab hårene af og spis den bløde, lækre midte til allersidst når bladene er taget af et efter et. Skær det nederste af stilkene på artiskokkerne, skræl stokkene og klip spidserne at bladene. Kom artiskokkerne i en gryde med kogende, letsaltet vand, sammen med saft af 1 citron og de pressede citronskaller. Lad artiskokkerne koge i ca. 20 minutter, alt efter størrelse. Du kan evt. lægge en lille tallerken øverst i gryden, for at holde artiskokkerne nede i vandet. Tjek om de er færdige ved at trække et blad af. Kommer det nem af, er artiskokken færdig. Lad dem dryppe af i en sigte med bunden i vejret. Pisk smørret hvidt med en elpisker. Pisk yoghurt i og smag til med eddike. Servér de dampede artiskokker med blødt, pisket smør og godt brød.
frikadeller med sommersalat
Kød, Svin

Frikadeller med sommersalat

Frikadeller med sommersalat er måske det mest klassiske man kan forestille sig. Det er nemt og en ægte pleaser. Brug gerne en tynd yoghurt, så cremen ikke bliver for fast. Sådan gør du: Rør kødet med salt, peber, squash og løg. Kom mel i og rør godt. Tilsæt æg og mælk efter behov. Form farsen til frikadeller med en våd ske og hånden. Steg dem gyldne og gennemstegte i olie på en varm pande. Agurkesalat: Rør rygeost, yoghurt og dild sammen. Smag til med salt og peber. Vend agurk og radiser med dressingen. Smag til. Pynt med lidt dild. Server frikadeller med kartofler og agurkesalat.
fiskeburger
Fisk, Fisk & skaldyr

Fiskeburger med tartarsauce

Jeg er vild med burger – også med fiskeburger. Her en nem og sprød en med tartarsauce – simpelt og sååååå godt. Du kan bruge de fleste lyse fisk. Vælg den friskeste og den til den bedste pris. Kulmule, lange, havkat, mørksej, sandart – det hele er smukt i en fiskeburger. Tartarsauce: Rør yoghurt, mayonnaise, ketchup, citron, purløg, purløg, cornichoner og kapers sammen og smag til med tabasco og salt. Burger: Del fisken i 4 stykker. Vend dem i mel, pisket æg og rasp. Steg fisken i et par minutter på hver side i olie på en varm pande. Krydr med salt. Lun bollerne. Fyld dem med salat, tomat, fisk og tartarsauce. Servér straks gerne  med et glas rosé og en frisk salat til.
Melony Cool
Drinks, drinks med alkohol, Juice & safter

Melonsjus

Annonce Jeg har en svaghed for sjusser – og de må gerne være friske og i enkelte tilfælde også pangfarvede. Denne melonsjus er lavet af melon og med melonlikør – som kan være lidt pinligt at købe, men som giver liiiige det ekstra til smag og farve. Den er toppet med brusvand fra min Quooker (yes jeg har kogende vand OG iskoldt brusvand i min vandhane! Så vild med det) og så skal den helst nydes i solen. Se hvordan du får brusvand i din hane her! Her er melonsaft til 4-6 sjusser, alt efter hvor saftig din melon er. Har du for meget saft kan den drikkes uden alkohol, blot toppet med iskoldt brusvand. Melonsaft: Flæk melonen og scoop kernerne ud med en ske. Skær skrællen af og blend melonkød med lime og sukkerlage. Sigt saften. Drinks: Fyld to let smukt glas med isterninger og top med melonsaft, rom og likør. Fyld glasset med lidt iskoldt brusvand og pynt evt. med lime. Rør rundt inden du nyder drinken.
Krabbekløer
Fisk & skaldyr, Skaldyr

Krabbekløer med pandebrød og purløgsmayo

Jeg drømmer om en runde krabbekløer med pandebrød og purløgsmayo  – helt fra morgenstunden. Jeg var ved Vesterhavet de første to uger af sommerferien. Jeg er pjattet med det  – også selvom vi fik vanvittigt dårligt vejr! Jeg er ogs pjattet med fiskerene i havnen, der sælger direkte fra kutteren. Der er altid fladfisk og krabbekløer når jeg henter sommerferie fisk. Og ofte også hummer og pighvar. Og det hjælper jo ALTID på humøret. 1 kilo krabbekløer koster 50 kr. på havnen – hvis man ikke orker at prutte. Det er jo absurd billigt. Når solen skinner er det det hyggeligeste at spise krabbekløer og drikke hvidvin eller rosé og sidde i timevis og spise med fingerene. Skinner solen ikke, piller jeg dem og rør dem med mayo, citron og tabasco og fylder dem i briochebrød med salat og radiser. Uanset! Så shop igennem når du ser krabbekløer og nyd dem i den danske sommer. Sådan gør du: Krabbekløer: Fyld en stor gryde med vand. Kom salt, sukker, eddike og dild i og kog op. Kom krabbeklør i og lad dem koge i 10 minutter. (de skal alle være dækket af vand). Sluk og lad dem trække i 20 minutter. Sæt dem på køl indtil brug. Rør mel og salt sammen med olie og saml dejen med vand til en blank dej. Lad den hvile i 30-60 minutter. Del dejen i 6-8 stykker og drys dit bord med mel. Rul dejen til tynde brød. Steg dem på en varm pande eller på en stegeplade på en grill. Dryp dem med lidt olivenolie og salt. Mayo: rør mayonnaise med lidt citronskal og citron og smag til med hakket purløg. Salat: Bryd salaten, skær agurken i skiver og anret det hele på et lille fad. Top med løg og dild. Dryp med citron og olivenolie og krydr med salt og peber.
profiteroles med vaniljeis
Bagværk, Chokolade, Kager, Søde sager, Sødt

profiteroles med vaniljeis og mocca chokoladesauce

Hvis profiteroles med vaniljeis (og mocca chokoladesauce), er på menuen når jeg spiser ude, kan jeg næsten ikke gå hjem uden at have spist det! Her får du opskriften så du kan lave dem selv. De er perfekte til gæster, fordi du kan lave så meget klar på forhånd. Sådan laver du profiteroles med vaniljeis og mocca chokoladesauce: Smelt smør, vand, salt og sukker i en kasserolle. Kom mel i og rør dejen sammen. Når dejen er samlet kom den i en skål og pisk den med en elektrisk mixer. Pisk et æg i ad gangen. Tilsæt lidt ad gangen til dejen er blød og lidt flydende. Pisk den glat og let flydende og fyld den i en sprøjtepose med en tyk tylle. Sprøjt runde små boller ud på størrelse med tykke femkroner. Ca. 16 i alt. Bag dem ved 210 grader i ca. 10-15 minutter. Skru ovnen ned til 190 grader og bag dem i yderligere 10-12 minutter. Måske 15, hvis de ikke bliver for mærke. Tag dem ud og lad dem køle helt på pladen. Chokoladesauce: Kom chokolade og kaffe i en kasserolle og lad chokoladen smelte. Pisk fløde i og lad saucen akkurat komme op og koge. Servering: Fyld is i vandbakkelserne og top dem med chokoladesauce. Servér straks.
Grillspyd
Kød, Okse

Oksespyd og bålbrød

Annonce i samarbejde med Friland Økologi Her får du opskriften på nemme oksespyd og fladbrød lige til at smide på bålet (eller grillen). Det er perfekt aftensmad en sommeraften – og ja, en grill kan sagtens gøre det, men hviiiiis du har mulighed for det, kan bål virkelig anbefales. Jeg har gjort det nemt for mig selv, og brugt økologiske oksetern – lige til at smide på spyd. Opskriften er lavet i et samarbejde mellem Lorang&Co og Friland Økologi. Klik på dem og læs mere, hvis du har lyst. De er begge søde typer 😉 Sådan gør du: Fladbrød: Kom gær og lunt vand i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Tilsæt salt og olivenolie. Tilsæt derefter melet lidt ad gangen og rør til dejen er samlet og slipper skålen. Den skal være sej og ikke klistret. Du skal evt. bruge lidt mere eller lidt mindre mel – det varierer meget, men konsistensen skal være så den slipper skålen. Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve et lunt sted i en time. Del dejen i 5-6 stykker og fuld tykke, små fladbrød. Gnid dem med olivenolie og smid dem på en varm grillrist over bålet. Lad dem grille i 2-3 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Hold øje! Kebab: Vend kødet med godt sammen med kanel, allehånde, cayenne, spidskommen, paprika, hvidløg og olivenolie. Sæt kødet på spyd og grill det over det varme bål. Lad det brune flot og steg til det er rosa. Krydr med salt. Topping: Snit kålen fint. Drys den med lidt salt og ”klem” den med hænderne, så den bliver mør. Rør salt, eddike og sukker i. Skær agurk og tomater i mundrette chunks. Skær rødløg i tynde skiver. Servering: Servér oksespyd med fladbrød og top med kål, agurk, tomater, løg, yoghurt, chilisauce og krydderurter. Servér straks med citronbåde til.
jordbær pops
Søde sager

Jordbær pops – så nemme at det er pinligt

Disse jordbær pops er så nemme at det er pinligt! Og de kræver ikke en ismaskine. Altså perfekte til dig der elsker is – og nemme opskrifter. Honningen stabiliserer lidt, men is uden maskine vil altid lave lidt krystaller. Jeg kan nu godt lide det. Lav dem med ungerne eller lad dem stå for det hele. KLIK HER hvis du vil have flere jordbæropskrifter! Sådan gør du: Blend jordbærren til puré i en foodprocessor. Kom fløde og honning i og smag til med lime. Fyld massen i isforme og tryk forsigtigt skiver af jordbær i. Frys massen i ½ times tid. Sæt pinde i og frys isene natten over. Tag dem ud af fryserene 3-5 minutter før du skal spise dem.
Skagensalat
Fisk & skaldyr, Skaldyr

Skagensalat

Åh…. skagensalat er noget af det skønneste, det er sommer så det batter og så nemt at lave. Her med den danske stenbiderrogn – der stadig er til at finde.   Sådan gør du:  Rør cremefraiche, sennep, dild og citronsaft. Smag til med salt og peber. Vend rejer og stenbiderrogn i og smag til igen. Servering: Anret brød med salat, blomkål, citronsaft, skagensalat, dild og stenbiderrogn.
Bagværk, Desserter, Kager, Søde sager

Jordbær cheesecake

Ok ! Jordbær cheesecake er klart en favorit. Det er sommer på den fedtede måde. Kagen er praktisk til gæster (den ER for stor til en!) fordi den skal laves dagen før. Denne cheesecake er klassisk og bagt. Præcis sådan som jeg fortrækker min cheesecake! Kagen holder sig i 2-3 dage på køl. Sådan gør du: Knus kiksene og bland dem med fint hakkede mandler. Smelt smørret og bland det i kikse blandingen. Tryk kikseblandingen ned i bunden af en springform. Tryk godt fast i bunden at en springform (ca. 24 cm). Tænd for ovnen på 175 grader (varmluft) og sæt formen i køleskabet mens du laver fyldet. Pisk flødeost med vaniljekorn og sukker. Tilsæt æggene et af gangen. Rør citronsaft og skal i og hæld massen i formen. Bag i den forvarmede ovn i ca. 50-60 minutter, eller til den har sat sig. Tag kagen ud, lad den køle lidt på køkkenbordet. Sæt den derefter i køleskabet og lad den blive helt kold. Pisk cremefraiche med vaniljesukker og sukker. Hæld massen over den kolde kage og bag 5-15 minutter ved 280 grader i en forvarmet ovn. Sæt kagen på køl til næste dag. Varm 1 dl jordbærsaft og smelt den udblødte husblas heri. Rør det sidste saft i og lad det køle 10 minutter. Pynt kagen med skiver af jordbær, hæld forsigtigt gelé på kagen og lad den sætte sig på køl i mindst 1 time. Servér kold.
Bagværk, Brød & boller

Nemme solsikkeboller

Nemme solsikkeboller med masser af solsikkekerner – perfekte til en slow søndag, eller lun dem mandag – og husk smør uanset ! Dejen kan sagtens koldthæve i køleskabet – tag den ud, slå straks bollerne op og lad dem efterhæve 1 time inden du bager dem. Og ja! Du kan sagtens erstatte ca. 1/3 af melet med groft mel – jeg gjorde det ikke i dag – det er jo søndag ! Sådan laver du nemme solsikkeboller: Rør gær ud i lunet vand, der er ca. 37 grader. Tilsæt sukker, salt og smeltet smør og derefter mel, til dejen er klistret. Tilsæt solsikkekerner og fortsæt med mere mel. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt melet. Men nok til at kunne ælte dejen blank og glat. Lad dejen hæve lunt og tildækket i en time. Del dejen i 10-12 stykker og tril dem boller, evt. på et meldrysset bord. Sæt dem på bageplader og tryk dem flade. Lad dem efterhæve endnu 1 time under et rent viskestykke. Pisk ægget med lidt koldt vand og pensl bollerne. Bag dem ved 220 grader i ca. 9-12 minutter, til de er gyldne. Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.

Indlægsnavigation

← Ældre indlæg
Nyere indlæg →

Find mig også her

©2013 Louisa Lorang