Denne sjus er skøn, frisk, smækker og lidt mærkelig.
Den er lavet med vodka der smager af græs!
Men det er skønt! Det minder om sommer, grønt, lethed og sjussen er perfekt til min nytårsaften, som jeg tilbringer på Christianshavn, i stedet for Bali, Vietnam, Cancun, Byron Beach eller et af de andre (varme!) steder på min ønskeliste.
Jeg nyder – altså sådan nogenlunde, denne grimme vinter men nytårsaften må det for pokker i det mindste gerne dufte lidt af varme!
Oddka vodka kan købes i de fleste supermarkeder.
Godt nytår!
Odd Green Garden
isterninger
6 cl Oddka fresh cut grass
1 spsk. agavesirup
3 spsk. citronsaft
1 håndfuld mynte
lidt agurkestrimler
1 dl danskvand
Fyld et glas med is, oddka, agave, citron, mynte, agurk og danskvand- Servér straks, gerne med sugerør.
Opskrift & foto: Louisa Lorang
Du, louisa? Det der muslingeshot du har skrevet om i Mad&Venner…? Skal det serveres koldt eller varmt? Det ligner koldt på billedet…
Godt nytår!
Hej Thomas
Jeg synes det skal være varm. Men du kan lave den på forhånd, varme den og blende den med persille lige inden servering.
Godt nytår!
Hov! Fik først nu mail om at du havde svaret! Men det faktisk også præcis sådan jeg endte med at gøre.
Oh Em Gee den smagte godt. Dryssede med hjemmerøget bacon. Jaa! Jeg skal totalt lave den igen.
Lyder så godt med hjemmerøget bacon. Røger du i røgovn eller i din grill eller hvordan?
Altså… jeg har en lille kolo i Skovlunde. Og til den købte jeg et Big Green Egg i efteråret. Haha. Den er større end huset! Men nøøøøj den er sej. Både til røgning og til alt andet. Jeg er mega fan!
Ahhhhh! Jeg er også KÆMPE fan af den store grønne. Havde et der hvor jeg boede i Texas (det har alle med respekt for sig selv;-))
jeg synes også godt januar kunne smage lidt mere eksotisk og varme! Jeg skal se om systembolaget har Oddka 😉
ellers kommer du bare og banker på 😉