Eggnogg

Det er tungt og for meget, men så luksus at drikke eggnog! Og ingen jul uden den!

Hvis du vil, kan du gange opskriften med en eller mere og lave en stor kande eller en bowle med eggnog.

Se resten af mit drinks univers lige her

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard

Pisk æggene. Bland sukker og vaniljekorn, og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk til æggene er skummende. Kom cognac, rom og mælk i, og smag til med lidt revet muskatnød. Sæt drinken på køl i 1 time (sørg for, at den er dækket til, så alkoholen ikke fordamper!).

Rør rundt, og servér drinken i 4 glas. Afslut evt. med lidt revet muskatnød på toppen.

TIP: Det er igen ok at bruge rå æg. Så der er ingen problemer med at bruge friske æg. Undgå dem dog, hvis du er gravid – men i så fald skal du jo helt holde dig fra sjussen 😉

Ingredienser

2 hele æg

½ dl sukker

½ stang vanilje, kornene

½ dl cognac

½ dl mørk rom

1 dl sødmælk

lidt revet muskatnød

Er du stadig sulten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *