Billigt, sundt og såååååå lækkert! Nyd en simpel dhal med yoghurt. Man bliver så stærk!
Opskriften er til 3-4 personer
2 løg
4 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
1 spsk smør
3 dl røde linser
1 spsk garam masala
1 spsk fint revet ingefær
2 tsk stødt spidskommen
¼ – ½ tsk. cayennepeber
2 modne tomater, groft hakkede
1 liter vand (måske lidt mere)
salt
Olie:
4-5 spsk olie
1 tsk chiliflager
1 tsk knust spidskommen
½ tsk sorte sennepsfrø
evt. ¼- ½ tsk asafoetida
Topping:
tyk yoghurt
lidt flydende honning
lidt hakket mynte
Hak løg og hvidløg og sautér begge dele i olie og smør i en varm gryde. Det skal ikke tage farve, men må gerne sauterer i et par minutter eller 4.
Skyl linserne og kom dem med i gryden. Sautér kort.
Kom garam masala, ingefær, spidskommen, cayennepeber og tomater ved. Tilsæt vand og lad retten simre uden låg og under omrøring i 20-25 minutter. Spæd med vand undervejs, hvis nødvendigt.
Smag til med salt
Olie:
Lun olien på en lille pande. Kom chiliflager, spidskommen, sennepsfrø og evt. asafoetida på og lad det lune til det dufter (ca. 30 sekunder) tag olien af varmen.
Servering:
Servér straks dhalen toppet med yoghurt, lidt honning, krydret olie og lidt mynte.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann