Stegt makrel med flødespinat er super hurtig hverdagsmad og skønt nok til gæster. retten tager max 25 minutter at lave, så om du vælger det ene eller det andet, er det max realistisk.
Makrel er til at betale, når du shopper hos fiskehandleren. Den er fed, nem at stege sprød og ven virkelig dejlig fisk.
Spis den med simpelt tilbehør, som her med flødespinat. Til hverdag eller til gæster.
Jeg laver den blot som den er og serverer den med godt brød til. perfekt til at søbe fløden op med. Men er du mere til kartofler, kan du selvklart bruge det.
Bed evt. din fiskehandler om at filetere makrellen – hvis du ikke selv er game.
Husk at der er bunker af opskrifter og dejlige artikler i mit gratis onlinemagasin; Lorang&Co
Ingredienser
1-2 makreller i filet, uden ben
olie til stegning
salt
Spinat:
1-2 fed hvidløg, i tynde skiver
300 g spinat
olivenolie
salt
1 tsk dijonsennep
1 dl piskefløde
salt og peber
Hovedret til 2
Sådan gør du:
Rids skindet på fisken med en skarp kniv og steg fisken med skindsiden nedad i lidt olie på en varm pande. Tryk fisken godt ned mod panden, så skindet bliver helt sprødt. Lad den stege næsten færdig på skindsiden, tag panden af varmen, vend fisken og steg den færdig på eftervarmen.
Spinat:
Steg hvidløg og spinat i lidt olivenolie på en varm pande. Kom sennep og fløde på og kog op.
Smag til med salt.
Servering:
Anret spinat og sauce i bunden af 2 dybe tallerkner. Top fisk og servér med godt brød eller kogte kartofler.