Det er ingen skam at grille sine østers – faktisk er det en rigtigt god måde at blive introduceret til østers på- De bliver nemlig fastere af en kort tud på grillen.
Behøver jeg at sige at pico de gallo også funker fint på rå østers?
Opskriften er til 4 personer.
400 g modne tomater
1 lille løg
1 grøn chili, gerne en frisk jalapeno
1 bundt koriander
saft af 1-2 lime
salt
ENDVIDERE:
12-24 østers
Blend tomater, løg, chili og koriander i en foodprocessor (eller hak det hele i hånden – det er også dejligt!). Smag til med lime og salt.
Skyl østersene. Læg hele østers på den varme grill og lad dem grille i 4-6 minutter (alt efter hvor varm grillen er). Tag dem af – det er nemmest med en grillhandske – og lad dem køle lidt af. Åben østersene med en østers kniv, løsn dem og server dem straks med pico de gallo.
Opskrift: Louisa Lorang
>Hej Louisa
MUMS! Det var virkelig en rigtig lækker måde af få østers på. Jeg var meget begejstret og har skrevet lidt om det her 😉
Kh Malou
>Dejligt! Jeg er også vild med grillede østers! Tak for link 🙂
Kh L