Jeg elsker lækre frugt- og nøddebarer, og køber dem også ofte – selvom de koster en formue. Når jeg har tid laver jeg dem dog selv, for det er viiiiirkelig nemt.
Tril konfekten til kugler eller form små “konfektbrød” og pak dem i madpapir. Mine unger elsker dem, både i madpakken og som slik. Også når vi fejrer fødselsdag i vuggestuen!
200 g bløde dadler, uden sten
200 g bløde figner
1 spsk. kakao
50 g mandler
50 g havregryn
1 nip salt
Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend dem til en grov masse. Tril konfektkugler eller form små frugtstænger. Pak dem i madpapir, eller små fryseposer og kom dem i madpakken.
De holder sig i mindst en uge i køleskab.
Opskrift & foto: Louisa Lorang
Hej Louisa
Mmmm de skal bruges i madpakken 🙂
Hvor er den madkasse du brugte i go morgen danmark i dag fra?
Bahne 🙂
Mm, det skal jeg da prøve!
Synes også du skal prøvde denne lækre morgenmad:
http://lisaoglaura.blogspot.no/2012/08/breakfast-140812.html
Ha’ en god dag! 🙂
Tak i lige måde – og tak for opskrift 🙂 Kh L
De ser godt nok lækre ud! Jeg holder meget af at følge din blog og blive inspireret af dine lækre opskrifter!
Kæmpe tak. Og super lækker blog du har! Vil klart kigge med. Kh L