Dette er måske januars nemmeste kage. Det er i virkeligheden top snyd med lemoncurd i cremen, men det virker upåklageligt!!!
Køb lemoncurd i b.la Irma, og klip store skumfiduser i mindre stykker, hvis du ikke kan skaffe små.
Opskriften er til ca. 6 personer
MARENGS
6 æggehvider
3 dl sukker
1/2 tsk. eddike
CREME & TOPPING
1/4 liter piskefløde
3-4 spsk. lemoncurd
125 g blåbær
2-3 dl mini skumfiduser
Pisk æggehviderne næsten stive. Hæld sukkeret i lidt af gangen. Tilsæt eddike. Pisk hvidere helt stive og seje.
Sprøjt marengsmassen (gerne med stjernetyl) til en bund på bagepapir på en bageplade og bag den i 2 1/2 time ved 110 grader. IKKE varmluft. Sluk ovnen og sæt ovnlågen på klem. Lad marengsen tørre i yderligere 1 time. Tag den forsigtigt af papiret.
Pisk fløden til blødt skum og vend lemoncurd i.
Top marengsbunden med citroncreme, blåbær og skumfiduser og server.
Opskrift & foto: Louisa Lorang
Og den smagte vildt godt! Fik to stykker for Louis havde kun bedt om sit stykke for at spise skumfiduserne. Heldigt for mig.
Du må have skumfiduser til gode så!
Kage – inklusiv blåbær OG skumfidustårn – det må da være et hit!
– Anne
Jeps 😉
Næste gang jeg skal have kaffe gæster, så skal denne på bordet! Lækker pavlova-lignende kage – mon jeg skal opdrive nogle gæster til en aften i næste uge?
Uhmmm…håber I bliver glade 🙂
Den ser lækker ud! Planlægger at lave den til min datters 3 års fødselsdag…
Kan jeg mon lave bundene nogle dage i forvejen?
Mvh
Mai-Britt
Ja, det kan du godt. Pas på de ikke står et sted der er fugtigt, så kan de blive bløde.
Håber I kan li kagen 😉
Kh L