Roastbeefsalat med rødbeder og sprøde løg

Skøn ret der kan spises som frokost eller som aftensmad. Lav salaten med en rest steg, hvis du har.
 
Opskriften er til 6 personer.
 
1 dl balsamicoeddike
75 g flydende honning
ENDVIDERE
1 roastbeef ca. 1 kg
lidt olie
salt og peber
3-4 bananskalotteløg
mel
olie til stegning
salt
SALAT
½ kg rødbeder
200 g rucola
oliveolie
salt
TILBEHØR
Ristet rugbrød
Kom eddike og honning i en kasserolle og lad det simre i 5-10 minutter, eller til der er lidt ca. halvdelen tilbage. Sæt den koldt.
Brun roastbeefen i lidt olie på en varm pande, krydr den med salt og peber og steg den færdig i ovnen ved 180 grader. Den skal have en centrumstemperatur på 56-59 grader. Lad den trække lidt inden du skærer den.
Skær løgene i skiver og vend dem med mel. Steg dem i varm olie til de er gyldne og sprøde. Dryp dem af på køkkenrulle og krydr med salt.
Skræl rødbederne og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern.
Vend rucola og rødbeder med olivenolie og salt og anret dem på 6 tallerkner. Top med skiver af roastbeef og balsamicoglace. Kom sprøde løg øverst og servér straks med ristet rugbrød til.
 
Opskrift: Louisa Lorang

0 thoughts on “Roastbeefsalat med rødbeder og sprøde løg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *