Linsesuppe med raita

Denne supper er skøn , tyk og sund!

Jeg køber af og til de små yoghurt naturel, hvis jeg ved jeg ikke får spist en halv eller en hel liter. Jeg kan bedste lide sødmælksyoghurt (3%) til raita.

Opskriften er til 2 personer

1 ½ dl røde linser

3 dl vand

2 stængler bladselleri, hakket

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakkede

1 æble, revet

2 spsk. kokosmel

2-3 spsk. olivenolie

5 dl grøntsagsbouillon, gerne Herbamare

2-3 spsk. limesaft

salt

RAITA

1 lille bæger yoghurt naturel (150 ml)

1 håndfuld koriander, hakket

1-2 spsk. lime

salt

TILBEHØR

hakket koriander

hakket grøn chili

kokosmel

limebåde

lune fladbrød eller naan

Kog linserne i 3 dl vand til de er helt udkogte. Sautér imens bladselleri, løg, hvidløg, æble og kokosmel i olivenolie i en stor, varm gryde. Det skal ikke tage farve.

Tilsæt de kogte linser med kogevand og grøntsagsbouillon. Lad det hele koge i 20 minutter. Blend suppen med en stavblender. Smag til med limesaft og salt.

Rør yoghurt med koriander og smag til med salt og lime. Servér den varme suppe med raita i og top med koriander, chili, kokos og lime efter smag. Giv lune brød til.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

One thought on “Linsesuppe med raita

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *