Nem opskrift på lækre mandelsmåkager

Der er noget helt særligt over disse nemme småkager.

De er oprindeligt inspireret af mexikanske bryllupskager, der pakkes fint ind i farvestrålende papir til bryllupper.

Det kan du selvklart også prøve, hvis du ellers når det, inden de er spist!

OG husk – der er masser af skønne opskrifter på Julesmåkager i mit helt nye online magasin Lorang & Co

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Pisk sukker og smør luftigt med en elpisker. Tilsæt citronskal og rør mel, hakkede mandler, tranebær og salt i.

Rør til dejen har samlet sig.

Saml dejen til en kugle og pak den ind i film. Lad den hvile i køleskabet i 1 time.

Varm ovnen til 165 grader. Tril små kugler på størrelse med 2-krone og bag dem på bagepapir i den forvarmede ovn ved 165 grader til de er gennembagte, det tager 15-20 minutter.

Tril de varme kager i flormelis og lad dem afkøle på rist. Tril endnu engang i flormelis, når de er helt afkølede.

Kagerne kan holde sig i mindst en uge. Jeg opbevarer dem i en bøtte med flormelis ved stuetemperatur.

Ingredienser

125 g blødt smør

75 g flormelis

1 tsk fint revet skal af økologisk citron

150 g mel

100 g fint hakkede mandler

50 g groft hakkede, tørrede tranebær

1 nip salt

Desuden:

100 g flormelis

Er du stadig sulten?

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *