søde kartofler med chimichurri

Det tager lidt tid for kartoflerne at blive møre, men det er det hele værd. Har du travlt kan du have dem forbagt, så de bare lige skal grilles varme. Det kan især anbefales, hvis du skal lave mad til mange.

Spis retten som en grøn grill ret til hovedret eller brug den som tilbehør.

Chimichurri er en argentinsk grillsauce, som oftes benyttes til kød. Men den er også fantastisk til grønt. Prøv den også gerne på blomkål eller stegt spidskål.

Opskriften her er fra mine sider i ALT for Damerne. Find mange flere af mine opskrifter på deres side, eller i mit helt, eget gratis online magasin; Lorang&Co.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Kartofler:

Skrub kartoflerne grundigt og flæk dem.

Gnid dem med en smule olivenolie og grill dem på en varm grill, gerne ved indirekte varme, så de får lang tid, og bliver møre og gyldne. Krydr dem med salt.

Chimichurri:

Hak hvidløg, persille, koriander og oregano fint. Hak chili fint, kassér frø og frøvægge,. Hvis du ikke vil have din dressing for stærk.

Bland hvidløg, koriander, persille, koriander og chili sammen. Rør eddike og olie i og smag til med salt.

Servering:
Anret de varme, søde kartofler på et fad, smuldr feta over, top med tomater, chimichurri og friske krydderurter. Servér straks.

Ingredienser

Søde kartofler:

4-6 store, søde kartofler

Lidt olienolie

Salt

Chimichurri:

1 fed hvidløg

1 stor håndfuld bredbladet persille

2 store håndfulde koriander

1 lille håndfuld oregano

½ – 1 rød chili

½ dl rødvinseddike

½ dl olivenolie

Salt

Desuden:

100 g god fetaost

250 g små tomater, i kvarte

Lidt hakkede krydderurter, f.eks. koriander eller persille

 

 

Er du stadig sulten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *