Denne hvide bønnecreme er god som pålæg, spread eller dip.
Den mætter dejligt i en avocadosandwich som denne, og er super nem at lave. En simpel klapsammen med bønnecreme og agurk er også skønt!
Husk at den står på madpakker i hele august i Go morgen Danmark. Og at du også i hele august får 25 % rabat i i min lille shop ❤️ Brug kuponkoden: madpakker
Bønnecreme:
225 g kogte butterbeans (eller hvide bønner)
½ fed hvidløg
¼ dl olivenolie
2-3 spsk citronsaft
40 g revet parmesan
evt. 1-2 spsk. koldt vand
salt
Sandwich:
1 avocado
lidt limesaft
¼ agurk
1 håndfuld spirer
4 skiver godt, groft brød
Bønnecreme:
Blend bønnerne i en foodprocessor sammen med hvidløg, olivenolie, citronsaft, parmesan og evt. lidt koldt vand. Smag til med salt.
Sandwich:
Skær avocadoen i skiver og dryp den med lidt limesaft.
Skær agurken i skiver.
Smør brødet med bønnecreme. Fyld avocado, agurk og spirer i og pak sandwichene i madpakken.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Chris Tonnesen