chevichesalat de luxe

Cheviche er en skøn måde at spise fisk og bløddyr på. Du skal (ligesom når du laver sushi) fryse din fisk inden brug.

 

Du kan bruge alt fra laks, torsk, kuller, kulmule, eller hvad du har lyst til, til din chevichesalat.

 

Opskriften her passer til 4 personer som forret

 

150 g kulmule, uden skind og ben

150 g store kammuslinger

100 g 10-armet blæksprutte

saft af 1 lime

1 grøn chili, fint hakket

lidt god olivenolie

salt

DESUDEN

1 pink grapefrugt

1 lime

2 avocado

1 håndfuld koriander

2 hjertesalater, plukket

 

Skær fisken i tern. Fjern den lille muskel på kammuslingerne og kassér dem. Skær kammuslingerne i tynde skiver.

Rens blæksprutten, dup den tør og skær den i tynde strimler.

Vend det hele med saft af 1 lime, chili, lidt olivenolie (2-4 spsk.) og lidt salt.

Skær skrællen af grapefrugten og limen. Også den hvide, bitre hinde. Skær grapefrugt og lime i filet, ved at skær kødet fri fra de hvide lameller. Flæk avocadoerne, kassér sten og skræl og skær avocadoen i tern.

Vend avocado, citrus og koriander med fisken og smag til med salt.

Servér straks chevichen på sprøde salatblade.

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *