Tag-arkiv: tærte

abrikos claufoutis

Clafoutis med abrikoser

Denne opskrift er blevet til i samarbejde med Pillivuyt

Deres klassiske tærtefad kan selvfølgelig tåle at komme i ovnen, men også direkte på grillen! Så hvis du helst laver hele menuen i din have – kan du godt læse videre nu. (også hvis du helst vil lave den i ovn, selvfølgelig)

Clafoutis er en super nem og lækker kage. Den kan sagtens laves på grill (under låg vel at mærke!).

Jeg er pjattet med abrikoser! Men den kan laves med alt fra kirsebær til pære eller ferskner.

Nyd den helst varm eller lun og med vaniljeis til!

 

Opskriften er til 4-6 personer

 

3 små æg

1 dl sukker

½ stang vanilje

1 dl mel

½ dl cremefraiche 18%

1 dl sødmælk

5-6 abrikoser

lidt smeltet smør

 

Tænd din grill, forsøg at hold en temperatur på ca. 180-200 grader. (eller din ovn på 180 grader, varmluft)

Pisk æg, sukker og vaniljekorn sammen i hånden. Sigt mel i, pisk og tilsæt cremefraiche og mælk. Pisk til massen er samlet.

Smør din tærteform med smeltet smør.

Halvér abrikoserne og fordel dem i fadet.

Hæld dejen over.

Bag kagen i den varme grill med låg på i ca. 20-30 minutter på indirekte varme, til den er gennembagt. (30-40 minutter i ovn).

Drys den varme kage med flormelis og servér straks, gerne med vaniljeis eller kold cremefraiche til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Tærtefad og flere tips til grillen: Pillivuyt

 

 

Chokoladetaerte

Chokoladetærte

Så simpelt som det kan bliver. Men den mørke chokoladecreme, de bløde nødder og det lille drys salt er så fantastisk, at det må være den ultimative chokoladetærte.

Selv om denne tærte ikke er særlig stor, er her alligevel nok til 6 personer.

Gik du glip af alle de skønne opskrifter på chokolade i Alt for Damerne, for et par uger siden, kan du følge med her

 

100 g pecannødder

100 g valnødder

60 g moscovado sukker

65 g smeltet smør

smør til formen

CREME

2½ dl fløde

175 g mørk chokolade, 65 %

flagesalt

 

Blend nødder og sukker i en foodprocessor til nødderne er finthakkede. Kom det smeltede smør i lidt ad gangen.

Smør en tærteforme ( 35 x 11 cm, eller en rund form ca. 22 cm) med løs bund. Tryk dejen i formen og bag den ved 165 grader i ca. 30 minutter, til den føles fast. Afkøl bunden i formen på en bagerist.

Varm fløden op til lige under kogepunktet. Kom chokoladen i og lad den smelte. Lad cremen køle lidt og hæld den i den kolde bund.

Sæt tærten koldt i minimum 2 timer.

Drys med flagesalt inden servering.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

tærte

Tærte med kartofler, asparges og gedeost

Skøn tærte med smag af sommer og mild gedeost. Jeg bruger en blød, smørbar gedeost, men er du slet ikke til det, kan du bruge græsk yoghurt eller cremefraiche.

 

Opskriften er til 2-4 personer

 

Ingredienser

100 g rugmel

100 g hvedemel

1 tsk. salt

100 g koldt smør

1-2 spsk. koldt vand

Fyld

300 g kartofler

200 g grønne asparges

150 g blød gedeost

100 g græsk yoghurt

2 æg

2 dl mælk

salt og peber

Tilbehør

salat

 

Bland rugmel, hvedemel og salt sammen. Smuldr smørret i, så det får konsistens som krummer. Saml dejen med koldt vand.

Smør tærte formen, og tryk tærtedejen ned i den. Forbag tærte dejen ved 200° i 10-15 minutter. Tag den ud, og lad den køle lidt.

 

Kog imens kartoflerne møre, og skær dem i grove stykker. Knæk den nederste ende af aspargesene, og kassér dem. Snit aspargesene i grove snitter. Kom asparges og kartofler i den forbagte form. Pisk gedeost, yoghurt, æg og mælk sammen, og krydr massen med salt og peber. Hæld den over grøntsagerne, og bag tærten ved 175° (varmluft) i 45-60 minutter, eller til den er gennembagt og gylden.

 

Servér straks tærte med salat til.

 

TIP: Du kan komme 3-4 ekstra æg i massen og lave tærten uden bund som en slags bagt æggekage. Det er virkelig også lækkert.

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

 

Foto: Anders Schønnemann

 

Tærtefad fra Emilie Henry

brombær+æbletærte

Brombær-æbletærte

Super nem tærte med de allersidste brombær og de skønneste, danske æbler. Kom ikke her med Pink Lady!

Opskriften rækker til 6 personer


TÆRTEDEJ: 

150 g valnødder 
400 g hvedemel 
50 g sukker 
½ tsk. salt 
200 g koldt smør 
2-3 spsk. koldt vand 
smør til formen 
ENDVIDERE: 
2 æbler 
375 g brombær 
50 g sukker 
½ stjerneanis, knust fint 
VANILJEFLØDE: 
¼ liter piskefløde 
1 spsk. flormelis 
korn af ½ stang vanilje 
Mal valnødderne fint i en foodprocessor. Bland valnøddemel, hvedemel, sukker og salt. Skær smørret i terninger, og ælt det med melet. Overælt ikke, men saml bare lige dejen. Saml den helt med koldt vand, og sæt den koldt indtil brug. Skræl æblerne, og skær dem i terninger. Vend æbler, brombær, sukker og stjerneanis sammen. Rul dejen ud, og læg den i en smurt tærteform (22 x 22 cm). Prik den med en gaffel, og forbag bunden ved 200° i 10 minutter. Kom brombærfyldet i tærten, og bag den i den 200° varme ovn i ca. 30 minutter. Pisk fløden til blødt skum. Pisk flormelis og vaniljekorn i til sidst. Servér tærten lun eller ved stuetemperatur med vaniljefløde til. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

æbletærte

Oldschool appelpie