Mere med Vietnam

nudelsalat med rejer

Vietnamstyle nudelsalat med rejer

Sådan gør du:

Dressing: 

Riv hvidløget eller hak det helt fint. Hak chili fint. 

Rør en dressing af limejuice, eddike, sukker og fiskesauce. Kom hvidløg i og smag til med chili (den må gerne være stærk!).

Nudler:

Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem trække møre (gentag med kogende vand, hvis nødvendigt).

Servering: 
Anret nudler, rejer, grønt og krydderurter i top store skåle. Dryp med dressingen. Servér straks og vend selv det hele sammen ved bordet. 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Lene Samsø

Hovedret til 2

Dressing:
1-3 fed hvidløg
1-2 bird eye chilies (eller anden stærk chili)
½ dl limejuice
3 spsk. risvineddike
1-2 spsk. sukker
½ dl fiskesauce
Salat:
100 g tynde risnudler
200 g gode, pillede rejer
2-3 store gulerødder i julienne
½ agurk i halvmåner
1 rødløg i slanke både
1 håndfuld koriander
1 lille håndfuld mynte

Vietnamesisk iskaffe

Jeg er totalt vild med iskaffe vietnamstyle. Det er det nemmeste i verden at lave og det smager sååå dejligt.

Vil du have en ekstra luksus version kan du lave denne iskaffe om til en drink, ved at give den lidt vodka og kaluha.

 

Opskriften er til 2

 

8-10 isterninger

4 store spsk kondenseret mælk

3 dl stærk, varm kaffe

 

Fyld to glas med isterninger.

Rør kondenseret mælk og varm kaffe sammen, til mælken er opløst og fordelt.

Sæt en ske i glassene og fordel iskaffen i de to glas.

Rør og nyd.

 

TIP: Vær opmærksom på ikke at bruge for tynde glas. Skeen i glasset, gør, at glasset ikke sprænger, når den varme kaffe møder det kolde glas.

Er du bekymret for dine glas, så ryst kaffe med kondenseret mælk og tilsæt is. Ryst sammen og fordel i glas.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann