Mere med tex mex

Grøn chili con carne

I aften i Go appetit får jeg en gæst der virkelig ikke kan lide grøntsager!

Jeg håber at en spicy chili, kan få hende til at glemme alt om, at der i virkeligheden er proppet med grønt i!

Se med i Go Appetit klokken 17:25 på TV2

 

Opskriften er til 2-3 personer

 

 

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakkede

1 gulerod, revet

½ aubergine, revet

2 stængler bladselleri, hakket

300 g hakket oksekød

olivenolie

2 tsk. knust spidskommen

1 tsk. stødt koriander

1 tsk. tørret oregano

1-3 spsk. chipotlepaste, i adobe (eller anden chilipaste)

½ bundt koriander, hakket

350 g mosede tomater

20 g mørk chokolade (ca. 80 %)

1 dl vand, eller efter behov

salt og peber

200 g kogte, bønner (sorte, pinto eller kidney)

evt. tabasco

TOPPING

yoghurt

koriander

hakket rødløg

TILBEHØR

Tortilla chips

 

Sautér løg, hvidløg, gulerødder, aubergine og selleri i lidt olie i en stor, varm gryde. Kom kød, spidskommen, koriander, oregano, chipotle og hakket koriander i og lad det stege let.

Tilsæt mosede tomater, chokolade og vand og lad chilien koge i ca. 15 minutter. Smag til med salt og peber.

Tilsæt bønner og lad det hele varme igennem i nogle minutter. Smag til igen, evt. med tabasco, hvis den mangler styrke.

Servér straks med yoghurt, koriander og løg. Giv chips til.

 

 

 

Opskrift og foto: Louisa Lorang

 

 

 

 

Ceviche

Sidste sommer rejste min familie og jeg gennem Texas, for at finde inspiration til min næste bog MIT COWGIRL KØKKEN.

Noget af det jeg elsker aller mest er ceviche! YUM!

Nyd denne opskrift mens vi venter på at Mit Cowgirl Køkken kommer til april.

 

Skønt, friskt og super sundt. Syren fra limen ”tilbereder” fisken, så den er mør og lækker at spise. Frys din fisk inden brug, så du er sikker på at der ikke er parasitter! Fuldstændigt som når du skal lave sushi (eller bestil det gjort fra fiskehandleren).

 

Når du fryser fisk som du vil spise rå, skal fisken være frossen (altså først når den er frossen tæller tiden) ved minus 20 grader i mindst 24 timer. Optø den langsomt, f.eks. i køleskab.

 

 

Forret eller let ret til 2-4

 

2-3 fuldkorns tortillas

lidt olivenolie

salt

CEVICHE

300 g torsk

300 g gode rejer

1 ½ dl limesaft

½ agurk

2 avocado

4 forårsløg

1 grøn chili, gerne jalapeno

salt

 

Klip tortillasen i stykker. Læg dem i et lag på en bageplade på bagepapir og dryp dem med en smule olivenolie og salt. Bag dem ved 180 grader i 6-8 minutter, eller til de er sprøde.

Skær torsk og rejer i mindre stykker. Vend begge dele med lime.

Flæk agurken, skrab kernerne ud med en ske. Skær agurken i små tern.

Snit bladsellerien fint, flæk avocadoerne, kassér stenene og tag kødet ud med en ske. Skær det i tern.

Snit forårsløg og chili fint.

Vend det hele med fisken og smag til med salt.

Servér ceviche med bagte chips.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter i Alt for Damerne hver uge!

Find inspiration til dig og ungerne på Lorangmini.dk

 

Gorditas med kylling og guacamole

Ægte gorditas er lavet af masa harina, som er en særlig majsmel brugt i det mexikanske og Tex Mex køkkenet.

Den er svær at skaffe i DK, så denne version er gorditas er tillempet udvalget i et dansk supermarked.

Meget mere om masa harina og meget mere Tex Mex i 2015. SOM MÅÅÅÅÅ BLIVE TACO ÅRET I DANMARK!

 

Opskriften her er god til 2-3 personer

 

2 dl majsmel

1 tsk. bagepulver

1 æg

1- ½ dl vand

salt

1 majskolbe

lidt olie til stegning

KYLLING
2 kyllingebryster

lidt olivenolie

1 tsk. oregano

½ tsk. cayennepeber

1 tsk. paprika, gerne røget

1 spsk. muscovadosukker

salt

GUACAMOLE

1 fed hvidløg

2 modne avocado

1 spsk. fint hakkede rødløg

2-3 spsk. limesaft

salt

TOPPING

masser af plukket koriander

yoghurt eller cremefraiche

hakket rødløg

TILBEHØR

sprød salat

limebåde

 

Bland majsmel med bagepulver, æg, vand og salt. Skær majsene af kolben og bland dem i dejen. Steg små tykke pandekager i lidt olie på en varm pande.

Skær kyllingen i strimler og steg kyllingen i lidt olie på en varm pande og krydr det med oregano, cayenne, paprika, sukker og salt.

Gnid en skål med hvidløg, Flæk avocadoerne og skrab kødet ud med en ske. Mos avocado med en gaffel og rør den med rødløg, limesaft og salt. Smag til.

Anret pandekagerne toppet med guacamole, kkylling, koriander og chili efter smag. Servér straks med blandet salat til.

 

Opskrift & ubehjælpeligt foto: Louisa Lorang

Artige tacos

Dette er bestemt ikke en original tex-mex taco. Men den indeholder masser af god tex-mex smag, og så er den klassiske majstortilla, skiftet ud med et sprødt kålblad. Jeg elsker det! Beregn 2-3 per person, flere hvis I er rigtigt sultne. Eller brug dem som en del af et større måltid.

OG selvom der er lang tid til, så glæder jeg mig alligevel som et lille barn, til min fedtede Texas bog kommer til april. Glæd dig til minus sund fornuft og masser af snask og ballade i MIT COWGIRL KØKKEN

Opskriften her er til 3-4 personer

LØG

2 rødløg

1 ½ dl eddike

1 dl sukker

KYLLING

3-4 kyllingebryster

olivenolie

2 spsk. chipotle i adobe

2 tsk. tørret oregano

saft af 1 lime

salt

DESUDEN

8 flotte kålblade – gerne spidskål

2 avocado, i tern

yoghurt

koriander

5-6 radiser, i tynde skiver

1-2 grønne chili, gerne jalapeno i skiver

limebåde

Skær løgene i både. Varm eddike og sukker i en kasserolle, til sukkeret er smeltet. Kom løgene i den varme lage og sluk. Lad dem trække mindst 30 minutter, evt. natten over.

Skær kyllingen i strimler. Steg den i olivenolie på en stor varm pande. Den skal tage farve og være akkurat gennemstegt. Kom chipotle, oregano, limesaft og salt på og lad det hele stege ganske kort.

Anret kyllingen i kålblade, top med avocado, yoghurt, koriander, radiser, chili og syltede løg, Servér straks med limebåde til.

Se flere opskrifter på tacos.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere opskrifter, børnetips, mm på lorangmini.dk