Mere med svensk

Glaseret skinke

Det her er fandme godt! Men køb nu en ordenlig skinke for filan….
….retten er til 5-6 personer

2 l vand
3 dl hvidvin
2 laurbærblade
1 spsk. peberkorn
1 gulerod i grove stykker
1 løg i både
1 pastinak i grove stykker
1 røget skinke, ca. 1 kg
ENDVIDERE:
1 dl brun farin
3 spsk. dijonsennep
1 dl rasp
TILBEHØR:
500 g grønne bønner
salt
en smule rapsolie
2 spsk. finthakkede skalotteløg

rugbrød eller kogte kartoflerBring vand, vin, laurbærblade, peberkorn, gulerod, løg, pastinak og skinke i kog i en stor gryde, og lad det koge i ca. 45 minutter under låg. Sluk for gryden; lad skinken stå i kogevandet i yderligere 45 minutter. Tag den op, og dup den tør med køkkenrulle.
Rør farin og sennep sammen, og smør det på skinken. Drys med rasp, og glasér skinken i ovnen ved 210° i ca. 20 minutter (afhængigt af ovn), til sukkeret er karamelliseret og raspen gylden. Lad den hvile i mindst 15 minutter, og skær den i  skiver. Blanchér bønnerne, vend dem med salt, olie og løg, og servér dem til skinken sammen med rugbrød eller kogte kartofler.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Røde kryddersild

Det er klart fedest at købe spegesild, rense dem, udvande dem og lægge dem i lagen i mindst 1 uge. Meeeen…..er du ikke så heldig at have en fiskehandler der er leveringsdygtig i sådanne sataner – så prøv den her easy-version.


Husk at købe gammeldags modnede sild!





½ l eddike
4 dl sukker
1 spsk. salt
1 spsk. knuste peberkorn
10 nelliker
1 stang kanel
2 spsk. sandeltræ
1 tsk. allehånde
1 tsk. korianderfrø
1 rødløg i skiver
ENDVIDERE:
8 marinerede sildefileter
Kom eddike, sukker og salt og peber, nelliker, kanel, sandeltræ, allehånde, korianderfrø og rødløg i en gryde, og lad det småkoge i 5-10 minutter. Tag lagen af varmen, og lad den køle helt af.
Lad sildefileterne dryppe af, og skær dem i mindre stykker. Skold et sylteglas, og kom sildene i glasset. Hæld lagen på, og sæt sildene i køleskabet i mindst 2 dage, så de kan trække smag. Sildene kan holde sig i op til 14 dage i uåbnet glas. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Columbus Leth

Sennepssild

Du kan sagtens lave ”hjemmelavede” sild, uden at det skal tage flere dage. Vælg en god marineret sild og lav din egen dressing. Silden kan bruges på dit julefrokost bord, eller til frokost generelt.
 
200 g cremefraiche 38%
2 spsk. dijonsennep
1 spsk. grovsennep
1 spsk. flydende honning
1 bundt dild, hakket
salt
2 glas gammeldagsmodnede sild (400 g drænet vægt)
PYNT
dild, plukket
kapersbær
rødløg, i super tynde skiver
ENDVIDERE
små stykker ristet rugbrød
Rør cremefraiche, sennep, honning og dild og smag til med salt og peber.
Tag sildene op af lagen og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Skær dem i mundrette stykker og vend dem med dressingen. Lad sildene trække i mindst 30 minutter i køleskab, inden servering. Anret sildene med dild, kapersbær og rødløg på små stykker rugbrød.
TIP: Sildene kan laves i op til 24 timer før brug. Opbevar dem i køleskab.
 
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann