Mere med soja

Quinoabowl med kylling & spinat

Hvis du ikke laver retten, så ok! Men lav seriøst dressingen! Den er lige til at drikke. Og fantastisk på spinat (eller på lat!.

 

Opskriften er til 2 – og kan også spises kold, f.eks. i madpakken.

 

2 dl quinoa

2 kyllingebryster

olivenolie

salt

300 g spinat

2 fed hvidløg

dressing:

½ dl soja

1-2 spsk koldt vand

3-4 tsk revet ingefær

¼ dl limejuice (ca. 2 lime)

1 tsk sukker

2 spsk ristede sesamfrø

 

Kog quinoa mør i usaltet vand, ca. 15 minutter. Dryp den af og salt den.

Steg kyllingen i lidt olie på en varm pande, til den er gennemstegt. Krydr med salt.

Rib spinaten groft og skær hvidløg i tynde skiver.

Steg spinat og hvidløg i lidt olie på en varm pande. Lad spinaten falde sammen. Krydr med salt.

Dressing:

Rør en dressing af soja, vand, ingefær, lime, sukker og sesamfrø.

Skær kyllingen i skiver.

Anret det hele i en skål og servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Kyllingeboller med asianslaw

Jeg er vild med den fyldige kålsalat, men mangler du ekstra fylde for at blive mæt, så kog ris til. Husk at koger du fuldkornsris, nedsætter du kogetiden ved IKKE at salte vandet.

 

Opskriften er god som hovedret til 2

 

 

Sojaglace:

1 dl soja

¼ dl limesaft

1 tsk revet ingefær

½ dl sukker

Kødboller:

1 lille løg

1 håndfuld koriander

1 tsk salt

2 kyllingebryster

1-2 spsk mel

1 æg

2 spsk sesamfrø

olie til stegning (f.eks. kokosolie)

Salat:

½ spidskål

¼ rødkål

2 gulerødder

1 grøn chili

Dressing:

2 spsk fiskesauce

1 tsk sukker

2 tsk fint revet ingefær

saft af 1 lime

 

 

Glace:

Kom det hele i en lav gryde og lad det simre i 5-6 minutter, til det er tyknet. Tag det af varmen.

Kødboller:

Hak løg, koriander og salt på en foodprocessor. Kom kylling i og hak massen fint. Tilsæt mel og til sidst æg. Blend kort og tilsæt sesamfrø.

Form ca. 10 -12 kødboller og steg dem i olie på en varm pande til de er gennemtilberedte (6-9 minutter).

Salat:

Snit kålen fint.

Skræl gulerødder og skær dem i tynde skiver eller lav dem til julienne.

Skær chili i tynde skiver.

Rør en dressing af fiskesauce, sukker, ingefær og lime og vend grøntsagerne med dressingen.

Servering:

Vend kødbollerne i sojaglace. Anret dem med lidt sesamfrø og servér straks med kålsalat og evt. ris.

 

TIP: Lav evt. ekstra sojaglace, den holder sig læææænge og er skøn som både dip eller dressing, f.eks. på en nudelsalat.

 

Opskrift & styling / Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Misosuppe med steak & nudler

Det her er virkelig nem luksus. Jeg elsker misosupper, og anretter gerne suppe skåle med alt fyldet i på bordet og kommer med den varme suppe i en kande og fylder på ved bordet.

Du kan også lave byg-selv-supper og sætte kød og masser af grøntsager på bordet, sammen med suppen i en kande, og så lade dine medspisere samle deres egen suppe. Det er især smart, hvis du spiser med børn (eller kræsne mennesker).

Anyways….bare husk at miso helst ikke må koge, men blot bør opløses i kogende vand.

Opskriften her er til 2 personer.

Ingredienser:
1-2 flotte bøffer
olie til stegning
salt
ca. 75 g kogte nudler
1 dl majs
½ bundt forårsløg, snittede
50 g babyspinat
1 håndfuld koriander

Suppe:
1-2 spsk. misopasta
1 spsk. soja
8 dl kogende vand
limebåde
soja

Steg bøfferne i olie på en varm pande. De skal have et par minutter på hver side, alt efter tykkelse. Krydr med salt, og sæt dem til side.

Kog nudlerne i saltet vand, til de er møre. Skyl dem i koldt vand, hvis de klistrer sammen.
Skær kødet i tynde skiver.

Fordel kød, nudler, majs, forårsløg, spinat og koriander i 2 store skåle. Rør miso og soja med kogende vand. Hæld den varme suppe i skålene, gerne ved bordet, og servér med lime både og soja til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Se flere opskrifter på ramen.