Mere med søde sager

Lakridskugler

Det her hjemmelavede lakridsmarcipan er SÅ rock’nroll. Har du først smagt det, er jeg næsten sikker på at du ikke vil æde andet!

Og så er det piv nemt at lave.

Opskriften her giver en hel masse lakridskugler (altså jeg glemte at tælle).

 

200 g mandler

2 bløde dadler

2 spsk. lakridspulver

2 spsk. agave

DRYS
2 spsk. kakao

1 spsk. lakridspulver

 

Smut mandlerne. Jeg synes det er nemmeste at overhælde dem med vand, lade dem trække lidt og gentage, så er de hurtige at smutte. Dup dem tørre med køkkenrulle, læg dem på bagepapir på en bageplade og ”tør” dem i en 180 grader varm ovn i 3-4 minutter (de skal ikke tage farve). Lad mandlerne køle.

Blend mandlerne på en foodprocessor til okay-fint mandelmel. Tilsæt dadler (uden sten!) og blend massen. Tilsæt lakrids og til sidst agave for at samle massen.

Tril din lakridsmarcipan til ca. 20 kugler.

Bland kakao og lakridspulver sammen og tril kuglerne i drysset.

Servér straks kolde eller ved stuetemperatur.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann