Denne salat er super nem at lave og passer (efter min mening) godt på et julefrokostbord. Det er dejligt med noget friskt! Og både mandler og laks tilfredsstiller vores klassiske-jule-smagsløg…Oder was?
Opskriften er til 6 personer, som en del af et frokostbord.
Eller nyd salaten som et let måltid med groft brød eller ristet rugbrød til. I så fald er opskriften til 4.
50 g mandelflager
¼ dl citronsaft
2 spsk. agavesirup
2 spsk. mandelolie
3 spsk. olivenolie
2 spsk. fint snittede skalotteløg
2 spsk. fint hakkede dild
salt og peber
SALAT
3 hjertesalater
1 håndfuld plukket dild
200 g røget laks, i tynde skiver
Rist mandelflagerne på en tør, varm pande til de er let gyldne. Lad dem køle af.
Rør citronsaft, agave, mandelolie og olivenolie sammen. Kom løg og dild i vinaigretten og smag til med salt og peber.
Pluk salaterne og vend dem med dild. Dryp med vinaigrette og top med laks og ristede mandler. Servér straks.
TIP: Du behøver ikke bruge mandelolie, hvis du ikke har. Den gør selvfølgelig dressingen runder og giver den mere smag af mandler, men olivenolie er også ganske fint!
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen/skovdal.dk