For to år siden, var jeg så hldig at deltage. Og jeg kan kun anbefale et par dage i Parma – uanset om det er festival eller ej!
En skinke er ikke blot en skinke, og hvis du har travlt, bør du vælge den lyserøde, kogte version. Der er nemlig lang ventetid, når man vil spise god skinke. Kødet er fra nøje udvalgte svin fra 10 regioner, og fra svin som har en høj vægt ved slagtning og som har enorme bagben. Skinkerne ankommer et par gange om ugen til producenterne. De tjekkes, og er kvaliteten ikke høj nok, sendes de retur til slagteren. Er skinkerne godkendt til produktion af Parmaskinke, mærkes de med en lille metal skive, der viser alder og at skinken er original.
År med salt, massage og havets vinde
Så saltes de udvalgte skinker og masseres i en stor maskine, der også giver dem vådt salt. Derefter hviler de i 24 timer liggende og hele saltningsprocessen gentages. Skinkerne hviler herefter i to uger, hvorefter de hænges. Skinkerne danner de næste måneder både salt og gær krystaller på overfladen, og når de er cirka tre måneder, bades de i varmt vand for derefter at komme en uge i tørrerum. Så hænger de igen, og efter i alt seks til syv måneder smøres skinkerne i svinefedt blandet med peber, for at undgå, at de bliver for tørre, danner skorpe og dermed stopper lagringen. Mængden af peber kan varierer fra producent til producent, men udover at være smagsgivende, har peberet også været vigtigt for at undgå insekter. Skinkerne hænges nu i store rum med åbne vinduer. Vinduerne åbnes og lukkes efter hvornår den salte, fugtige vind fra havet blæser igennem dalen.
Alle skal stå ret for inspektøren
Efter 12 måneder er skinken klar og skal tjekkes af en uvildig inspektør. Han tjekker skinkernes kvalitet på udseende og duft. Med en skarp nål lavet af hesteben, stikker inspektøren skinken fem forskellige steder og dufter hver gang til nålen. Han kan dufte, om skinken er, som den skal være og dermed godkende den som Parma skinke. Godkendes skinken, brændemærker han den med logo, så der ikke er noget at være i tvivl om. Det er op til producenten om skinken skal sælges som 12 måneders skinke, eller om den skal lagres videre. Almindeligvis er skinkerne mellem et til halvandet år gamle, men skinker op til tre år findes også på markedet.
Italienerne spiser parmaskinken selv
I området omkring Parma by findes 23 producenter, der har ret til at producerer skinke med den beskyttede titel Prosciutto de Parma. Hvert år fremstilles ni millioner Parmaskinker. Kun cirka 25 procent eksporteres til udlandet. Resten af skinkerne nyder italienerne selv.
Danmark aftog i 2012 mere end 125.000 kg af skinken. Eller mere end 1,5 millioner pakker med skiveskåret Parmaskinke.
Af Louisa Lorang – Foto Stine Christiansen / Skovdal & Skovdal
