Mere med oksekød

Grillspyd

Oksespyd og bålbrød

Sådan gør du:

Fladbrød:

Kom gær og lunt vand i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Tilsæt salt og olivenolie. Tilsæt derefter melet lidt ad gangen og rør til dejen er samlet og slipper skålen. Den skal være sej og ikke klistret.
Du skal evt. bruge lidt mere eller lidt mindre mel – det varierer meget, men konsistensen skal være så den slipper skålen.
Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve et lunt sted i en time.
Del dejen i 5-6 stykker og fuld tykke, små fladbrød. Gnid dem med olivenolie og smid dem på en varm grillrist over bålet. Lad dem grille i 2-3 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Hold øje!

Kebab:

Vend kødet med godt sammen med kanel, allehånde, cayenne, spidskommen, paprika, hvidløg og olivenolie. Sæt kødet på spyd og grill det over det varme bål. Lad det brune flot og steg til det er rosa. Krydr med salt.

Topping:
Snit kålen fint. Drys den med lidt salt og ”klem” den med hænderne, så den bliver mør. Rør salt, eddike og sukker i.

Skær agurk og tomater i mundrette chunks.

Skær rødløg i tynde skiver.

Servering:

Servér oksespyd med fladbrød og top med kål, agurk, tomater, løg, yoghurt, chilisauce og krydderurter. Servér straks med citronbåde til.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang // Lorang&Co
Foto: Lene Samsø

Hovedret til 2-4 personer

Fladbrød:
25 g gær
6 dl vand
2 tsk. groft salt
½ dl olivenolie
350 g fuldkornshvedemel
575 g hvedemel (jeg har brugt ølandshvede)
lidt olivenolie
Kebabstyle oksespyd:
400 g oksetern
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt allehånde
½ -1 tsk. cayennepeber
1 spsk. stødt spidskommen
2 spsk. paprika
2 fed revet hvidløg
olivenolie
salt
Topping:
½ spidskål
1 tsk. salt
3 spsk. eddike
1 spsk. sukker
½ agurk
2 tomater
1 rødløg
yoghurt
chilisauce
2 håndfulde persille
evt. lidt mynte
citronbåde

Vietnamstyle nudelsalat

Simpelthen noget af det bedste jeg ved! Vil jeg skrue lidt ned for hurtige kulhydrather, erstatter jeg helt eller delvist nudlerne med fintsnittet kål.

 

Opskriften er til 2 personer, hovedret

 

Dressing:

3 fed hvidløg

1-2 bird eye chilies (eller anden stærk chili)

½ dl limejuice

3 spsk risvineddike eller hvidvinseddike

2 spsk sukker

½ dl fiskesauce

½ dl koldt vand

Salat:

100 g tørrede, tynde risnudler

2 flotte bøffer

olie til stegning

salt

evt. lidt ristet sesamolie

2-3 store gulerødder

½ agurk

1 rødløg

½ bundt forårsløg

1 stor håndfuld bønnespirer

1 stor håndfuld koriander

1 lille håndfuld mynte

evt. lidt vietnamesisk koriander

 

Sæt vand over til nudler.

Dressing:

Riv hvidløget eller hak det helt fint. Hak chili fint.

Rør en dressing af limejuice, eddike, sukker, fiskesauce og lidt koldt vand. Kom hvidløg i og smag til med chili (den må gerne være stærk!).

Salat:

Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem tække møre (gentag hvis nødvendigt).

Steg bøfferne i lidt olie på en stor, varm pande. Steg dem medium, krydr dem med salt og tag dem af panden.

Skær dem i skiver inden servering og dryp dem evt. med en anelse ristet sesamolie.

Skræl gulerødderne og lav tynde strimler af gulerod og agurk (brug en kniv eller en julienneskræller).

Snit rødløg og forårsløg helt fint.

Snit eller pluk krydderurter groft og vend afdryppede nudler med dressing, grønt, krydderurter og kød.

Servér straks.

 

TIP: Jeg bruger en julienne skræller til at lave strimler af gulerødderne. De kan købes billigt fleres steder, b.la. hos kunstogkokkentoj.dk. Har du ikke en, kan du snitte i hånden, eller skære gulerødderne i tynde, skrå skiver.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Vietnamesisk salat: Vietnam-style nudelsalat

100-150 g risnudler

kogende vand

2 gode bøffer

lidt olie

salt

½ dl soja

2 spsk. sukker

3 spsk. lime

3 spsk. ristet sesam

2-3 forårsløg

GRØNT

3 gulerødder

½ agurk

2 håndfulde mynte

2 håndfulde koriander

½ bundt forårsløg

1 rødløg

2 hjertesalater

1 stor håndfuld saltede peanuts

CHILISAUCE

¼ dl limesaft

¼ dl fiskesauce

1-2 spsk. sukker

2 spsk. koldt vand

1-2 små røde chili (bird eyes)

TILBEHØR

limebåde

Hæld kogende vand på nudlerne og lad dem trække møre.

Steg bøfferne i lidt olie på en varm pande. Jeg foretrækker dem medium/rare. Krydr med salt.

Lad bøfferne trække lidt og skær dem i skiver.

Kom soja, sukker og lime på panden og kog op. Vend kødet  i den varme sauce og smid den direkte over i ristet sesam og fint hakket forårsløg lige inden servering.

Lav tynde strimler af gulerødderne. Snit agurkerne i halvmåner (fjern evt. kernerne).

Pluk mynte og koriander groft og snit rødløg fint. Hak salaten.

Dræn vandet fra nudlerne og skyl dem evt. kort i koldt vand, så de ikke klistre sammen.

Rør limesaft, fiskesauce, sukker, vand og fint hakket chili efter smag sammen.

Anret nudler, grøntsager og oksekød i dybe tallerkner. Top med knuste peanuts og servér straks med chilisauce til.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Grillet carpacciosalat

Super nem sommersalat. All-in-one. Spise den som den er eller med grillet, groft brød til.

Opskriften er til 3-4 personer.

1 roastbeef, 700-800 g
lidt olivenolie
salt og peber

PESTO
50 g smuttede mandler
50 g parmesan
¼ fed hvidløg
3-4 håndfulde basilikum
1 dl olivenolie
salt

SALAT
2 små squash
olivenolie
salt
1 radicchiosalat
1 hjertesalat
mild eddike
olivenolie

 

Brun roastbeefen i olivenolie, og steg den færdig i ovnen ved 200°, til den er 56-58° i centrum. Krydr med salt og peber.

Blend mandler, parmesan, hvidløg, basilikum og olivenolie i en minihakker eller i en foodprocessor. Smag til med salt.

Skær squasherne i aflange skiver. Gnid dem med olivenolie, og grill dem på en varm grillpande. Krydr med salt.

Pluk salaterne, og dryp dem med lidt olivenolie og eddike. Anret med squash, tynde skiver roastbeef og pesto. Servér straks, evt. med brød til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Salat med oksekød, sure løg og kejserhatte

Kejserhatte er super skønne, faste svampe. De smager lidt af nødder og er også gode at bruge i stedet for kød, hvis du skulle få lyst til at springe bøffen over…..

…..kejserhatten er i familie med østershatte, så kam du ikke skaffe dem, så brug østershatte. De svinder bare en del mere – så køb rigeligt.

 
Opskriften er til 2 personer.

 
Ingredienser:
200 g bananskalotter
eller almindelige skalotter
skal af 1 økologisk citron
saft af 2 citroner
100 g honning

Salat:
200 g kejserhatte i skiver
olivenolie til stegning
salt
2 gode bøffer
lidt olie til stening
salt og peber
½ bundt bredbladet persille

Tilbehør:
groft brød

Pil løgene; halvér dem evt. Kom citronskal og citronsaft i en gryde sammen med honning. Lad det koge op, og kom løgene i gryden. Lad det hele simre i 4-5 minutter. Lad løgene køle en smule i lagen.

Rist imens kejserhattene i olivenolie på en varm pande. Krydr med salt.

Steg bøfferne, gerne rosastegte; krydr med salt og peber, og skær dem i skiver.

Vend forsigtigt skiver af kød, svampe og løg med lidt af lagen sammen med groftplukket persille. Anret salaten, og servér straks med groft brød til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Grøn papayasalat med oksekød

Hot og lækker salat, der luner fordi det for pokker stadigvæk er vinter! Spis den som den er, eller servér fuldkornsris til.

Køb grøn papaya hos din asiatiske købmand, eller bed din lokale grønthandler om at hive et par stykker med hjem fra torvet.

Kan du ikke skaffe det, kan du lave salaten af to umodne mangofrugter. Det er ikke det samme – men virkelig også en lækker salat.

Opskriften er til 3-4 personer.

STEG

1 roastbeef, 6-800 g

lidt olie til stegning

salt

SALAT

1 fed hvidløg

2 små thailandske røde chilier

¼ dl fiskesauce

½ dl limesaft

1½ spsk. sukker

1 grøn papaja

1 tomat

100 g saltede peanuts, groft hakkede

ENDVIDERE

salatblade

evt. kogte ris

 

Brun roastbeefen i lidt olie på en varm pande. Steg den færdig i ovnen eller ved lav varme til den er 55-57 grader i centrum. Krydr med salt.

Knus hvidløg og chili (uden stilk) i en morter. Rør fiskesauce, lime og sukker i. Skræl papajaen, flæk den og kassér de hvide kerner. Skær den i julienne, hak i den med en kniv, så du hakker kødet fri i flager, eller riv den på et rivejern. Vend papaja med dressingen. Skær tomaten i kvarte og fjern kernerne. Skær kødet i strimler og vend dem i salaten sammen med peanuts. Lad den trække 15-20 minutter. Smag til med fiskesauce og lime og servér salaten vendt med tynde skiver roastbeef og på salatblade.

Giv evt. kogte ris til.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Grillet oksekødssalat


Jeg spiser salaten som den er, men synes du den mangler ”fylde” kan du serverer ris eller brød til.
Opskriften er til 4 personer.



2-3 gode bøffer
5 portobellosvampe
lidt olie
salt
soja
DRESSING
1-2 grønne chilier, efter temperament 
1 dl limesaft
½ dl fiskesauce
2 ½ spsk. sukker
SALAT
1 agurk
400 g cocktailtomater
2 rødløg i tynde både
1 stort bundt koriander
3 hjertesalater
Grill bøfferne og svampe, krydr bøfferne med salt og svampene med lidt olie og soja og skær begge dele i tynde skiver.
Skær chilien i tynde skiver, eller hak den. Fjern nogle af kernerne, hvis du ikke vil have salaten for stærk. Rør limesaft med sukker til sukkeret er opløst. Kom chili, fiskesauce og olie i og smag til.
Flæk agurken og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i halvmåner. Skær tomaterne i kvarte og vend agurk, tomater, løg og koriander med dressingen. Vend kød og svampe med dressingen.
Lad salaten trække i 15 minutter og servér på en bund af hjertesalatblade.

Opskrift & foto: Louisa Lorang, Go Morgen Danmark 17. juli 2012