Det vrimler med nye bøger dette efterår. En af dem er fra Hanne Holm, der er topskarp i det thailandske køkken. Hendes nye bog hedder THAItapas og er udkommet på forlaget Klematis. Bogen er i handlen, og koster 250 kr.
Du kan naturligvis vinde bogen her på bloggen. Fortæl mig om dit bedste asiatiske måltid, så er du med i lodtrækningen. Jeg trækker en vinder
Vinderen er trukket!!! Den heldige blev Kristina fra Kristinas Madunivers. 1000 tak til alle der gad at lege med!
Her kan du læse hvad forlaget skriver om bogen:
Ordene ”thai” og ”tapas” slår temaet an for Hanne Holms seneste kogebog. Opskrifterne er et rigt udvalg af små retter, der kan kombineres på kryds og tværs i en asiatisk tapas- menu.
Bogen er inddelt i afsnit efter hovedingredienser: grønt, fisk, skaldyr, fjerkræ, kød, ris og nudler – foruden supper, tilbehør og kolde drikke. Råvarerne kan købes i velassorterede supermarkeder samt i butikker med asiatiske kolonialvarer.
Hanne Holm foreslår fem menuer, sammensat under hensyn til variation af de fire faktorer: råvarer, krydring, konsistens og tilberedningstid. Men opskrifterne er enkle at gå til, så når man først har prøvet et par af dem, kan man selv sammensætte sin thaitapas-menu – og omkring bordet kan man komponere sin tallerken efter smag og behag.
Foto: Torsten Graae