Mere med nye bøger

Vind American Pie – Vinderen er fundet

Endnu en bog er landet på mit bord. Denne gang en bog der både appellerer til min (virkelig-ekstremt-overdrevet) søde tand og til min begejstring for det amerikanske køkken.

Bogen er skrevet af Erin Eberhardt Chapman & Grace Wilson Løvig, der begge er amerikanere og rundhåndet deler ud af deres familieopskrifter.

Bogen er udkommet på Peoples og koster 250 kr.

VIND BOGEN HER (Det er jo jul). VINDEREN ER TRUKKET! Tak til alle der deltog. Jeg blev super lækkersulten 🙂

Fortæl mig om den bedste kage, du nogensinde har smagt i kommentarfeltet herunder. Jeg trækker en vinder 2. søndag i advent. Vinderen skal melde sig inden 1 uge, ellers må jeg trække om (beklager….mangler ofte vindere)

Her kan du se hvad forlaget skriver:

I American Pie videregiver Erin og Grace deres bedste familieopskrifter fra Over There på pies, cookies, hjemmelavet slik, muffins, cupcakes og quick breads. Med American Pie i hånden bliver det pludseligt nemt at bage en Double Crust Apple Pie, Key Lime Pie, Classic Chocolate Chip Cookies, Giant Blueberry Muffins eller en New York Cheesecake i bedste amerikanske Diner-Style. Bogens opskrifter er nemme at følge trin-for-trin og er tilpasset danske råvarer og mål. I American Pie handler det at bage om at slappe af og have det sjovt under parolen Share the Love!

;

Vind THAItapas

Det vrimler med nye bøger dette efterår. En af dem er fra Hanne Holm, der er topskarp i det thailandske køkken. Hendes nye bog hedder THAItapas og er udkommet på forlaget Klematis. Bogen er i handlen, og koster 250 kr.

Du kan naturligvis vinde bogen her på bloggen. Fortæl mig om dit bedste asiatiske måltid, så er du med i lodtrækningen. Jeg trækker en vinder

Vinderen er trukket!!! Den heldige blev Kristina fra Kristinas Madunivers. 1000 tak til alle der gad at lege med!

Her kan du læse hvad forlaget skriver om bogen:

Ordene ”thai” og ”tapas” slår temaet an for Hanne Holms seneste kogebog. Opskrifterne er et rigt udvalg af små retter, der kan kombineres på kryds og tværs i en asiatisk tapas- menu.

Bogen er inddelt i afsnit efter hovedingredienser: grønt, fisk, skaldyr, fjerkræ, kød, ris og nudler – foruden supper, tilbehør og kolde drikke. Råvarerne kan købes i velassorterede supermarkeder samt i butikker med asiatiske kolonialvarer.

Hanne Holm foreslår fem menuer, sammensat under hensyn til variation af de fire faktorer: råvarer, krydring, konsistens og tilberedningstid. Men opskrifterne er enkle at gå til, så når man først har prøvet et par af dem, kan man selv sammensætte sin thaitapas-menu – og omkring bordet kan man komponere sin tallerken efter smag og behag.

Foto: Torsten Graae

 

Kræmmerhuse & giveaway

Karolines køkken på banen igen. Denne gang med jubilæumskogebogen Alle tiders Karoline.

12 danske kokke har bidraget med deres fortolkning af en Karoline klassiker og skønne Kille Enna har fotograferet.
Bogen koster 295 kr. i landets boghandlere.
 
Da jeg var barn var min mors mad ofte fra Karlones Køkken. Vi fik både yoghurtfromage, tykke pizzaer og ikke mindst den berømte tunmousse.
Men en af de ting jeg husker bedst fra min mors køkken, er sprøde kræmmerhuse med flødeskum. Hun toppede sine med chokolade og syltetøj og serverede dem når vi havde gæster.
 
Herunder får du opskriften på kræmmerhuse fra Alle tiders Karoline.
 
VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND 
Skriv om dit Karoline-minde i kommentarfeltet senest søndag den 1. juli klokken 17.00 – Så trækker jeg en heldig vinder.
 
 
 
 
Store kræmmerhuse med fløde og solbær

 

 
Det er enkelt, det er retro, det er hamrende lækkert.
Kræmmerhuse med flødeskum var populært søndagstilbehør til kaffen indtil midt i 1960’erne. I versionen her vendes der friske basilikumblade i den piskede fløde og solbærrene giver et klassisk pift.
  
Dessert til 8 
 
Kræmmerhuse – ca. 12 stk.
75 g blødt smør
85 g sukker (ca. 1 dl)
1 æg
85 g hvedemel (ca. 1½ dl)

Solbærtop:
200 g solbær
85 g sukker (ca. 1 dl)

½ liter Arla Karolines Køkken® Piskefløde 38%
1 dl grofthakkede friske basilikumblade

Pynt: 
Friske basilikumblade.

Bagetid: 4-5 min. ved 200°.
 
Kræmmerhuse: Rør smør og sukker sammen. Tilsæt ægget og pisk godt. Vend forsigtigt melet i. Smør 1½ spsk dej tyndt ud i en oval kage på en plade med bagepapir. Lav 4 ad gangen (ca. 10 x 15 cm i diameter). Bag kagerne midt i ovnen og form dem til kræmmerhuse – et ad gangen. Stil kræmmerhusene ned i snapseglas eller flaskehalse, indtil de er afkølede. Bag resten.

Solbærtop: Bring solbær og sukker i kog ved kraftig varme og under omrøring. Tag gryden af varmen, så snart solbærrene væsker og sukkeret er smeltet. Lad det køle af.

Pisk fløden til et let skum og vend basilikum i.

Fyld kræmmerhusene med flødeskum og kom lidt solbærtop på hvert kræmmerhus. Stil dem så de ikke vælter. Server straks sammen med resten af solbærrene.

 
Tips: I stedet for basilikum kan du bruge friske estragonblade – smag dig frem. Kræmmerhusene kan holde sig sprøde i en kagedåse i ca. 5 dage.


Vil du i øvrigt læse mere om hende Karoline og se nogle af de fine billeder, kan du læse denne uges nummer af FEMINA, der er på gaden på torsdag. De bringer en artikel om Karoline.

Opskrift & foto: fra Alle tiders Karoline, Kille Enna
Tekst: Louisa Lorang