Mere med ny bog

grøn mad forside

GRØN MAD, max 30 minuter

Hvis man spørger mig må det gerne være både grønt og nemt: Jeg er ikke vegetar. Alligevel er jeg simpelthen så glad for hele det grønne univers. Her er smagene, konsistenserne, farverne og kærligheden! I bogen er det nemt, grønt, snasket og alt sammen hurtigt at lave, så du forhåbentligt bliver inspireret til en grønnere hverdag. Hvad enten det er hver dag, du er grøn, eller et par gange om ugen. Jeg har markeret de veganske opskrifter, så de er nemme at finde. Mange af de grønne opskrifter kan også nemt trylles veganske – det har jeg noteret i tippet. Ellers er der ikke så meget at sige andet end: God og nem grøn hverdag!

Køb bogen her

Opskrifter og styling: Louisa Lorang
Foto: Lene Samsø

mere end 50 opskrifter

En grøn bog med inspiration fra hele verden.
Bliv inspirere til at bruge alt fra
blomkål
pak choy
shiitake
radiser
kål i alle afskygninger
og meget mere….
Find den hos din boghandler,
eller køb den lige her i min lille shop!

top 5

top 5 liste over ting i mit køleskab

1 – kål. Super i salater, supper, slaws, stews, som hotdogbrød og bare sundt og mættende

2 – parmesan. Fantastisk på alt pasta, supper, som snack, på grillede grøntsager, i dressinger og dips. Over alt faktisk! Ostens Konge!

3 – Hoisin. Sødlig, klistret sauce som får alt fra broccoli til svin til at smag til at af det bedste kina-take-away i byen.

4 – løg. Ingen kn lave mad uden løg. I fars, salater, syltede, på tacos, som løgsuppe, tærtefyld på flammekuchen – alle steder kræver løg. Det er billigt og ikke til at undvære.

5 – gulerødder. Yes. De koster ingenting. De kan rives i farsretter (så du ikke skal købe så meget dyrt kød). De kan steges, spises rå, puttes i lommen på tur eller smides i en hotdog i stedet for pølsen, hvis du får en veganer på besøg! Top dem med syltede løg og glem alt om fritidshjem – gulerødder holder!

Ny bog – kommer snart

Lige nu er jeg ved at være helt færdig med min næste bog!  Alle må spise med, men den er i særdeleshed målrettet lidt større børn. Dem der går i skole HELE dagen og er mindst lige så sultne som jeg er.

Bogen er fuld af snacks, bagværk og grønt – alt det jeg selv også gerne vil spise!

Jeg glæder mig så meget til at dele den med jer!

Men imens vi venter – får du lige et super tilbud på 2 af mine tidligere bøger!

Køb SPISETID lige nu for kun 200 kr. og få MADPAKKEBOGEN med i købet! Alt du skal gøre, er at skrive          spisetid        i kuponfeltet, når du bestiller – så sender vi fluks!

 

Billedet her er taget af Chris Tonnesen og er fra den kommende bog!

/Louisa

 

Passion Power

I dag udkommer min nyeste bog JUICE FOR BEGYNDERE.

Bogen indeholder 50 nye opskrifter på juice, der kan laves på en centrifuge eller i en slowjuicer.

 

JUICE FOR BEGYNDERE er inddelt i 3 kapitler:

SØD & SMÆKKER – Søde, dejlige juicer til begyndere eller slikmunde.

SUND & FRISK – lidt mere grønt, men skønt og ufarligt.

GRØN & STÆRK – flere grøntsager, power og til de seje.

 

Alle kan være med og ingredienserne er lige til at hælde i kurven i dit nærmeste supermarked. Det er hverdagsjuice (og nogle der er gode til drinks!), grøn power og testet på børn ……

 

Bogen er udkommer i dag på Lindhardt & Ringhof og koster 150 kr. Lige nu kan du købe den med 50 kr. i rabat i min lille shop. Skriv juice i kuponfeltet, så trækkes rabatten. Kuponen udløber 31.1.2016

 

 

juice for begyndere forside

 

Her får du en smagsprøve (en af dem der er god som drink!)

 

PASSION POWER

Denne juice er sååååå vild!!! Virkelig. Den smager af ding-dong-ballade-butik og er klart et skønt alternativ til en plat sodavand! Selv mine unger bliver ikke skuffede.

 

½ moden ananas

½ lime

4 økologiske passionsfrugter

20 g ingefær

2 æbler

 

Skær skrællen af ananas og lime.

Kør ananas, lime, passionsfrugter (med skræl), ingefær og æbler på en saftcentrifuge eller en slowjuicer.

Nyd iskold.

 

TIP: Jeg juicer passionsfrugterne med skræl og det hele.

Skrab kødet ud af dem, hvis du ikke kan få øko.

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto fra bogen af: Anders Schønnemann

 

 

 

Ceviche med grapefrugt

 

Opskriften her er fra min nyeste bog Mit Cowgirl Køkken!

Jeg har boet i Texas og bogen er min hyldest til BBQ, tacos, drinks og countryfood.

Sidste sommer rejste min familie og jeg Texas tynd, for at spise alt det vi kunne!

Tjek bogen ud her – eller hos din nærmeste boghandler.

 

 

Opskriften her er god som forret til 4

 

 

Ceviche er så skønt og det nye sort, også i DK! Denne er frisk og skøn med grapefrugt i. Og det bliver slet ikke dårligere at spise den med chips til!

Husk altid at fisk du skal spise råt, skal fryse i mindst 24 timer ved minus 20 grader.

 

 

 

250 g torskefisk (f.eks. torsk eller lange)

¾ dl limesaft (2-3 lime)

1 pink grapefrugt

1-2 tsk. fint hakket jalapeno (eller grøn chili)

koriander

salt

TILBEHØR
sprøde tortillachips

 

 

Skær fisken i grive stykker og vend den med limesaft.

Pil grapefrugten, pil al den hvide hinde af, så du har de skønne, små, lyserøde lameller tilbage. Vend dem i din ceviche og smag til med chili, koriander og salt.
Servér straks med sprøde chips til.

 

TIP: Er du så heldig at have friske majstortillas, kan de nemt steges til sprøde chips i lidt varme olie. Ellers prøv endelig med hvedetortillas. Det smager såååå godt.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang / Mit Cowgirl Køkken

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Chicken tacos mole style

I dag udkommer Mit Cowgirl Køkken. Den kan købes i min lille butik, eller hos boghandlere i hele landet for ca. 250 kr.

Bogen er er kogebog fra min absolut yndlings stat: TEXAS!

Sidste sommer rejste jeg Texas rundt med min familie, for at spise så meget som muligt! STOR fornøjelse!  Mit Cowgirl Køkken er min hyldest til BBQ, tacos, margaritas, friture og masser af østers! Det er en bog jeg har drømt om at lave i mange år, så jeg håber at du kan li´den <3

PS. Spar 50 kr. indtil 10/5-15 ved at skrive: cowgirl i kuponfeltet.

tacos chicken mole

Her får du en opskrift fra bogen på nemme, bløde hvede tacos:

Opskriften er til 2-4 personer

SPICEMIX

1 spsk. sesamfrø

1 spsk. mørke rosiner

2 tsk. kakao

1 tsk. tørret merian eller oregano

2 tsk. chilipulver, gerne….

½ tsk. stødt kanel

½ tsk. stødt nellike

½ tsk. hvidløgspulver

KYLLING

2 kyllingebyster

lidt olivenolie

1 dl vand eller hønsebouillon

salt

TACO

2 avocado

lime

8 hvedetortillas

1-200 g fed cremefraiche

lidt radiser i skiver

evt. lidt chili, i skiver

lidt plukket koriander

lidt sorte oliven

Rist sesamfrøene på en tør, varm pande i ca. 1 minut. Tag dem af panden og lad dem køle lidt .

Stød dem i en morter med korender og resten af krydderierne.

Vend kyllingen med krydderiblandingen og steg den i lidt olie på en varm pande. Vær forsigtig med varmen, steg ved lav varme, så krydderierne ikke brænder. Steg i ca. 4-5 minutter på hver side. Kom vand eller bouillon ved og lad den simre under låg i ca. 10-12 minutter (vend den undervejs). Tag kyllingen af varmen, pluk den med to gafler og rør lidt af lagen med kødet. Smag til med salt.

Mos avocadokødet med lidt lime og salt.

Varm tortillasene og fyld dem med kylling, avocado, cremefraiche, radiser, chili, koriander og oliven.

Servér straks.

Se flere opskrifter på tacos.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann – fra Mit Cowgirl Køkken

Juice & co

I morgen udkommer Juice & co.

Jeg har glædet mig så meget, for denne bog er virkelig en darling.

I går hjalp nogle af KBHs sødeste damer, med at fejre den. TAK for det!

louisa

damer

Juicer

juice damer

bloggere

nødder

emilie

poser

 

Juice & Co udkommer på Lindhardt & Ringhof og koster 150 kr. Den kan købes i boghandlere landet over eller her

 

Prøv f.eks. en Lorangutang, en Guaca shake, hjemmelavet mandelmælk, chokomælk lavet af hampefrø og mange flere smækre juicer & shakes!

Stine Christiansen/skovdal.dk har fotograferet bogen, samt disse skønne billeder.

 

GRILLBAR

I dag udkommer min 6. bog!

Jeg har rent faktisk knebet mig selv i armen. For dét, at lave kogebøger er noget af det skønneste jeg ved. Hver gang ønsker jeg mig, at jeg får lov til at lave endnu en bog.

Denne bog er en grillbog, med alt det jeg bedst kan lide at smide på grillen. Så altså masser af grøntsager, Bar-B-Q, smækre skaldyr, sjusser, søde sager og alt sammen helst lavet i solskinsvejr på grillen. (og med de sødeste, søde i nærheden).

 

Anders Schønnemann har fotograferet, og han er virkelig dygtig! (Jeg siger det bare).

 

Bogen koster 300 kr. og udkom som sagt i dag – den 21. marts.

 

Jeg er super glad for bogen. Den er blevet helt som jeg ønskede mig! Og for at fejre den (altså udover at jeg har åbnet noget viiiiirkelig dejlig vin), giver jeg 100 kr. rabat hele weekenden i shoppen! – det eneste du skal gøre, er at skrive GRILLBAR i kuponfeltet, så trækker vi 100 kr. fra.

 

Håber, at I vil grille med !

Kh L

VIND SPISETID

Så udkom min nye bog SPISETID endelig! Jeg har glædet mig længe til at dele karamelpopcorn, dhal, hotdogs, kylling i karry, rødbedemayo, hindbærbrus og mange flere af min families favoritter med jer!

Du kan selvfølgelig vinde bogen her på bloggen. 3 styk udlodder jeg, så kom an! Det eneste du skal gøre er, at afslører din ynglingsret som barn! Skriv en kommentar og del meget gerne….. Jeg trækker 3 vindere søndag den 7. oktober, ligeså snart jeg står op (det er tidligt – siger det bare).

Håber du vil lege med!!!