Mere med nem gæstemad

sushibowl med syltet makrel

Sushibowl med syltet makrel

Kog  1 ½ dl sukker og 1 ½ dl eddike op i en kasserolle, så sukkeret smelter.

Klargør makrellen. Tjek den for ben og skær den i grove stykker. Læg den i et ovnfast fad. Hæld den varme lage over makrellerne og lad dem trække i 15 minutter. Sæt dem i køleskab til næste dag, eller i mindst 2 timer.

Ris:

Skyl risene og kog dem efter anvisningen. Smag de varme ris til med sukker, eddike og salt.

Servering:
Anret lune ris med makrel, avocado, tangsalat, syltet ingefær, agurk, radiser, edamame og forårsløg. Servér med soja til.

TIP: Du kan pille skindet af makrellen når du spiser, hvis du vil.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

opskriften giver 2 sushibowls

Fisk:

2 makrelfileter (uden ben)

1 ½ dl lagereddike

1 ½ dl sukker

Ris:

250 g sushiris

2 tsk sukker

2 spsk eddike

salt

Topping:

1 avocado, i tern

lidt tangsalat

syltet ingefær

½ agurk, i tynde strimler

½ bundt radiser, i tynde skiver

200 g edamame

½ bundt forårsløg, fint snittet

Soja til servering

hot suppe med shiitake og wonton

Hot suppe med shiitake og wonton

Hot suppe med shiitake og wontons

Kom svampe, hvidløg, kylling, koriander og salt i en foodprocessor eller en minihakker og blend til massen er klistret og fint blendet.

Fyld ca. 1 tsk. fyld på en wontonplade og fold små pakker. Luk dem evt. med en smule af det klistrede fyld.

Suppe:

Kom karry, limeblade, lime, bouillon og sukker i en gryde og kog det hele op.

Kom svampe i og kog i 1 minut.

Kom løg i og de små wontons. Kog i 3-5 minutter, eller til wontons er gennemtilberedte.

Anret tomatbåde og spinat i 4 store skåle. Hæld suppe over og fordel wontons. Top med forårsløg og koriander og servér straks med limebåde til.

Opskrift & styling: Louisa Lorang 

Foto: Anders Schønnemann

forret til 4 / hovedret til 2

Wonton:

100 g friske shiitake

1 fed hvidløg

200 g kyllingebryst

2 spsk groft hakkede korianderstilke

Salt

Ca. 20-24 wontonplader

Suppe:

1-2 spsk rød karry (eller efter smag)

3 limeblade

½ dl limesaft

1,5 liter hønse- eller grøntsagsbouillon

2 tsk sukker

300 g shiitakesvampe

2 løg, i både

4 små håndfulde babyspinat

2-3 tomater, i både

½ bundt forårsløg, snittede

koriander, groft hakket

limebåde til servering

Salat med røget laks og mandelvinaigrette

 

Denne salat er super nem at lave og passer (efter min mening) godt på et julefrokostbord. Det er dejligt med noget friskt! Og både mandler og laks tilfredsstiller vores klassiske-jule-smagsløg…Oder was?

Opskriften er til 6 personer, som en del af et frokostbord.

Eller nyd salaten som et let måltid med groft brød eller ristet rugbrød til. I så fald er opskriften til 4.

 

50 g mandelflager

¼ dl citronsaft

2 spsk. agavesirup

2 spsk. mandelolie

3 spsk. olivenolie

2 spsk. fint snittede skalotteløg

2 spsk. fint hakkede dild

salt og peber

SALAT

3 hjertesalater

1 håndfuld plukket dild

200 g røget laks, i tynde skiver

 

Rist mandelflagerne på en tør, varm pande til de er let gyldne. Lad dem køle af.

Rør citronsaft, agave, mandelolie og olivenolie sammen. Kom løg og dild i vinaigretten og smag til med salt og peber.

Pluk salaterne og vend dem med dild. Dryp med vinaigrette og top med laks og ristede mandler. Servér straks.

 

TIP: Du behøver ikke bruge mandelolie, hvis du ikke har. Den gør selvfølgelig dressingen runder og giver den mere smag af mandler, men olivenolie er også ganske fint!

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen/skovdal.dk

 

Artiskokker med pisket smør

Den nemmeste måde at spise artiskokker på er at koge dem hele. Og det er bestemt ikke den ringeste. Her med pisket smør med god syre fra både kærnemælk og eddike.

 

Så er det bare at plukke bladene af artiskokken, dyppe den i smør og salt og skrabe den fine kød af med tænderne. Til sidst kommer du til bunden, som naturligvis også spises med smør og salt.

 

Nok til 4 personer

 

 

 

INGREDIENSER

4 artiskokker

1 økologisk citron

salt

SMØR

125 g smør

½ dl kærnemælk

2 spsk. hvidvinseddike

 

Knæk stilkene af artiskokkerne og skyl artiskokkerne. Kom dem i en gryde med kogende, letsaltet vand, sammen med saft af 1 citron og de pressede citronskaller. Lad artiskokkerne koge i ca. 20 minutter, alt efter størrelse. Du kan evt. lægge en lille tallerken øverst i gryden, for at holde artiskokkerne nede.

 

Tjek om de er færdige ved at trække et blad af. Kommer det nem af, er artiskokken færdig. Lad dem dryppe af i en sigte med bunden i vejret.

Pisk smørret hvidt med en elpisker. Pisk kærnemælk i og smag til med eddike.

Servér de dampede artiskokker med blødt, pisket smør

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen /Skovdal & Skovdal

All-in-one kylling med fennikel

Elsker disse alt-i-et-fad-retter. Det er super nem hvredags eller gæstemad, også til en flad tirsdag

All-in-one-kylling og fennikel

 

Opskriften er til 3-4 personer

INGREDIENSER

700 g små kartofler

salt

1 økologisk kylling

lidt olie til stegning

salt

2 fennikel

2 økologiske citroner i tykke skiver

olivenolie

2 håndfulde dild, grofthakket

TILBEHØR

en stor salat

 

Skrub kartoflerne, og kog dem knap møre i saltet vand. Vend dem med olie.

 

Del kyllingebrysternekyllingen i 10 stykker, 4 halve bryststykker, 2 vinger, 4 halve lår

Skær fenniklerne i både, og vend dem med lidt olie og salt.

Kom kylling, kartofler, fennikel og citron i et ovnfast fad. Krydr med salt, og sæt det hele i en 200° varm ovn i 40-50 minutter, eller til det hele er mørt og gyldent. Vend dild i lige inden servering.

Servér straks kylling med det hele og med en grøn salat til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Marengs med citronskum og hindbær

Dette er nok en af verdens nemmeste desserter. Lav marengen dagen i forvejen hvis du vil være på forkant.
Opskriften er til 8-10 personer
3 æggehvider
2½ dl sukker

ENDVIDERE
½ liter piskefløde
4 spsk. lemoncurd
1-2 spsk. citronsaft
250 g hindbær
hakkede psitacier

Pisk æggehviderne luftige, men ikke stive. Tilsæt sukkeret lidt af gangen, mens du fortsat pisker til marengsmassen er helt stiv og sej.
Kom marengs-massen i en sprøjtepose med en stor tulle i og sprøjt 10 bunde på en bageplade beklædt med bagepapir eller en silikonemåtte. Eller sprøjt 2 store.
Bag dem ved 120 grader, uden varmluft i 50 minutter. Sluk derefter ovnen og lad dem køle i ovnen med døren på klem i en time.
Pisk fløden stiv og vend den med lemoncurd og smag til med citronsaft.
Top de afkølede marengs med citroncremen, masser af hindbær lidt hakkede pistacier og servér straks.
Opskrift & foto: Louisa Lorang

Salat med oksekød, sure løg og kejserhatte

Kejserhatte er super skønne, faste svampe. De smager lidt af nødder og er også gode at bruge i stedet for kød, hvis du skulle få lyst til at springe bøffen over…..

…..kejserhatten er i familie med østershatte, så kam du ikke skaffe dem, så brug østershatte. De svinder bare en del mere – så køb rigeligt.

 
Opskriften er til 2 personer.

 
Ingredienser:
200 g bananskalotter
eller almindelige skalotter
skal af 1 økologisk citron
saft af 2 citroner
100 g honning

Salat:
200 g kejserhatte i skiver
olivenolie til stegning
salt
2 gode bøffer
lidt olie til stening
salt og peber
½ bundt bredbladet persille

Tilbehør:
groft brød

Pil løgene; halvér dem evt. Kom citronskal og citronsaft i en gryde sammen med honning. Lad det koge op, og kom løgene i gryden. Lad det hele simre i 4-5 minutter. Lad løgene køle en smule i lagen.

Rist imens kejserhattene i olivenolie på en varm pande. Krydr med salt.

Steg bøfferne, gerne rosastegte; krydr med salt og peber, og skær dem i skiver.

Vend forsigtigt skiver af kød, svampe og løg med lidt af lagen sammen med groftplukket persille. Anret salaten, og servér straks med groft brød til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Omelet de luxe med stenbiderrogn

Der er absolut intet galt i at spise stenbiderrogn på ristet brød med cremefraice og rødløg. ELSKER det! Og det er nu at der langes stenbiderrogn over disken, så spis alt det du orker.

Og trænger du til en ny version – er her et bud på en skøn omelet med stenbiderrogn og ekstra luksus i form af grønne asparges.

Hvis du køber urenset stenbiderrogn, kan du komme det i en skål med masser af koldt vand og piske med et piskeris. Hinderne vil sætte sig i piskeriset. Skyl rognen og sigt den.  Rør den forsigtigt med salt. opbevar de rensede og saltede rogn i køleskab i et par dage.

Opskriften er til 2 personer som hovedret eller til 4 personer som forret.

 

INGREDIENSER:

6 æg

¼ dl iskoldt vand

salt

smør og olie til stegning

2 dl vand

salt

2 tsk. smør

450 g grønne asparges

100-200 g renset stenbiderogn

TILBEHØR

1 bundt dild

lidt citronsaft

lidt olivenolie

rugbrød

evt. smør

 

SÅDAN GØR DU:

Pisk æg og vand med lidt salt.

Steg 4 omeletter i lidt smør og olie på en varm pande.
Kog imens 2 dl vand med lidt salt og smør op i en dyb pande.
Knæk den nederste, træede ende af aspargesene og kassér den.
Damp aspargesene i 1-2 minutter, og dræn overskydende vand fra.
Anret omeletterne med asparges og rogn.
Pluk dild og hak rødløget fint imens omeletterne steger og vend begge dele med en smule citronsaft og olivenolie.
Servér omeletter med salat og rugbrød og evt. smør.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Tallerken fra Kähler

Grøn papayasalat med oksekød

Hot og lækker salat, der luner fordi det for pokker stadigvæk er vinter! Spis den som den er, eller servér fuldkornsris til.

Køb grøn papaya hos din asiatiske købmand, eller bed din lokale grønthandler om at hive et par stykker med hjem fra torvet.

Kan du ikke skaffe det, kan du lave salaten af to umodne mangofrugter. Det er ikke det samme – men virkelig også en lækker salat.

Opskriften er til 3-4 personer.

STEG

1 roastbeef, 6-800 g

lidt olie til stegning

salt

SALAT

1 fed hvidløg

2 små thailandske røde chilier

¼ dl fiskesauce

½ dl limesaft

1½ spsk. sukker

1 grøn papaja

1 tomat

100 g saltede peanuts, groft hakkede

ENDVIDERE

salatblade

evt. kogte ris

 

Brun roastbeefen i lidt olie på en varm pande. Steg den færdig i ovnen eller ved lav varme til den er 55-57 grader i centrum. Krydr med salt.

Knus hvidløg og chili (uden stilk) i en morter. Rør fiskesauce, lime og sukker i. Skræl papajaen, flæk den og kassér de hvide kerner. Skær den i julienne, hak i den med en kniv, så du hakker kødet fri i flager, eller riv den på et rivejern. Vend papaja med dressingen. Skær tomaten i kvarte og fjern kernerne. Skær kødet i strimler og vend dem i salaten sammen med peanuts. Lad den trække 15-20 minutter. Smag til med fiskesauce og lime og servér salaten vendt med tynde skiver roastbeef og på salatblade.

Giv evt. kogte ris til.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Marengs med citroncreme og blåbær

Dette er måske januars nemmeste kage. Det er i virkeligheden top snyd med lemoncurd i cremen, men det virker upåklageligt!!!
Køb lemoncurd i b.la Irma, og klip store skumfiduser i mindre stykker, hvis du ikke kan skaffe små.

Opskriften er til ca. 6 personer

MARENGS
6 æggehvider
3 dl sukker
1/2 tsk. eddike
CREME & TOPPING
1/4 liter piskefløde
3-4 spsk. lemoncurd
125 g blåbær
2-3 dl mini skumfiduser

Pisk æggehviderne næsten stive. Hæld sukkeret i lidt af gangen. Tilsæt eddike. Pisk hvidere helt stive og seje.
Sprøjt marengsmassen (gerne med stjernetyl) til en bund på bagepapir på en bageplade og bag den i 2 1/2 time ved 110 grader. IKKE varmluft. Sluk ovnen og sæt ovnlågen på klem. Lad marengsen tørre i yderligere 1 time. Tag den forsigtigt af papiret.
Pisk fløden til blødt skum og vend lemoncurd i.
Top marengsbunden med citroncreme, blåbær og skumfiduser og server.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Panna cotta i juledress

Denne panna cotta er mere syndig end ris a la mande. Så er den vist solgt! Og så skal den laves dagen før…det er jo altid en fordel, når man skal have gæster.

Opskriften er til 6-8 personer

1 dl grødris
½ l sødmælk
1 nip salt
ENDVIDERE:
2½ dl piskefløde
1 dåse kondenseret mælk (ca. 480 g)
1 dl sukker
korn og bælg af 1 vaniljestang
4 blade husblas, udblødte
75 g mandelsplitter
1 hel smuttet mandel
TILBEHØR:
kirsebærsovs (den bedste du kan få)

Kom grødris og sødmælk i en gryde med et nip salt. Bring det i kog, og skru helt ned for varmen. Kog grøden i 30-35 minutter. Rør jævnligt. Tag gryden af varmen, og lad grøden køle en smule af.
Læg husblassen i blød. Bring fløde, kondenseret mælk, sukker og vanilje i kog ved lav varme, til sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen, og tilsæt den udblødte husblas. Rør, til husblassen er smeltet, og si massen. Vend risengrød og mandelsplitter i mælkeblandingen, og fordel cremen i 6 eller 8 glas (husk at putte en mandel i et af dem). Sæt panna cotta’en i køleskabet natten over.
Servér panna cotta med kirsebærsovs.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Grillede rejer med citrongræsmayo

Det er vel trods alt stadig de færreste der tænder op i deres grill til jul i Danmark. Men i Australien nyder de sol, grill og næsten med sikkerhed også en pavlova – mens vi tramper rundt i snedriver.

Jeg tager lige en enkel julefri-dag og drømmer mig til Australien og grillede, hotte rejer!!!

Og HEY! lige nu boykotter de store supermarkedskæder i Sverige opdrætsrejer fra asien! Det burde være et vink med en vognstang til de danske forbrugere. Rejerne er fulde af antibiotikarester og er opdrættet under dårlige forhold for miljø og mennesker! Vælg de økologiske, helst dem der er opdrættet i så store områder, at det ikke er nødvendigt at fodre……..DE er til gengæld skønne!

Opskriften er til 4-6 personer som snack.

MAYONNAISE

1 stilk citrongræs

4 pasteuriserede æggeblommer

1 tsk. fintrevet øko limeskal

1 tsk. knust flagesalt

1 spsk. hvidvinseddike

½ tsk. sukker

2 dl smagsneutral olie

REJER

24 store, rå rejer

1 smule olie

1 tsk. frisk kværnet peber

2 tsk. flagesalt

1 tsk. chiliflager

limebåde

Pil de yderste blade af citrongræsset og skær det allernederste bund af stænglen. Knus den nederste lyse del med en kagerulle eller bagsiden af en kniv. Skær 4-5 cm, af det lyse citrongræs fra og hak det så fint du kan.

Pisk æggeblommerne med hakket citrongræs, limeskal, salt, eddike og sukker. Tilsæt olie i en tynd stråle lidt ad gangen, til mayonnaisen bliver tyk og blank. Smag til med eddike og salt og sæt mayonnaisen koldt indtil servering.

Pil imens rejerne (hvis de altså er med skal), men lad halerne sidde på. Forsøg at få tarmen med ud når du piller rejerne, ellers må du lave et forsigtigt snit i ryggen, for at fjerne den. Sæt rejerne på spyd og gnid dem med en smule olie. Grill dem på en varm grill eller grillpande i ½ – 1 minut på hver side. Bland imens peber, chili og salt og drys dem med blandingen når de er stegte.

Servér rejerne med limebåde og mayonnaise.

Find mere julemad fra hele verden på femina.dk

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann