Mere med makrel

Stegt makrel med flødespinat

Stegt makrel med flødespinat

Sådan gør du:

Rids skindet på fisken med en skarp kniv og steg fisken med skindsiden nedad i lidt olie på en varm pande. Tryk fisken godt ned mod panden, så skindet bliver helt sprødt. Lad den stege næsten færdig på skindsiden, tag panden af varmen, vend fisken og steg den færdig på eftervarmen.

Spinat:

Steg hvidløg og spinat i lidt olivenolie på en varm pande.  Kom sennep og fløde på og kog op.

Smag til med salt.

Servering:
Anret spinat og sauce i bunden af 2 dybe tallerkner. Top fisk og servér med godt brød eller kogte kartofler.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Hovedret til 2

1-2 makreller i filet, uden ben

olie til stegning

salt

Spinat:

1-2 fed hvidløg, i tynde skiver

300 g spinat

olivenolie

salt

1 tsk dijonsennep

1 dl piskefløde

salt og peber

sushibowl med syltet makrel

Sushibowl med syltet makrel

Kog  1 ½ dl sukker og 1 ½ dl eddike op i en kasserolle, så sukkeret smelter.

Klargør makrellen. Tjek den for ben og skær den i grove stykker. Læg den i et ovnfast fad. Hæld den varme lage over makrellerne og lad dem trække i 15 minutter. Sæt dem i køleskab til næste dag, eller i mindst 2 timer.

Ris:

Skyl risene og kog dem efter anvisningen. Smag de varme ris til med sukker, eddike og salt.

Servering:
Anret lune ris med makrel, avocado, tangsalat, syltet ingefær, agurk, radiser, edamame og forårsløg. Servér med soja til.

TIP: Du kan pille skindet af makrellen når du spiser, hvis du vil.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

opskriften giver 2 sushibowls

Fisk:

2 makrelfileter (uden ben)

1 ½ dl lagereddike

1 ½ dl sukker

Ris:

250 g sushiris

2 tsk sukker

2 spsk eddike

salt

Topping:

1 avocado, i tern

lidt tangsalat

syltet ingefær

½ agurk, i tynde strimler

½ bundt radiser, i tynde skiver

200 g edamame

½ bundt forårsløg, fint snittet

Soja til servering