Mere med louisa esker

Kirsebær – det bedste i verden

Jeg tør næsten ikke sige det, men faktum er at kirsebær er bedre end alt andet!

Bedre end jordbær, vilde brombær, bedre end nye, danske kartofler(!)

Kirsebær er det allerbedste jeg ved (heldigvis har jeg det sådan med mange ting! Men alligevel…….Kirsebær ER nu noget særligt).

For 200 år siden, da jeg var helt ung, spiste jeg en middag i et af Søren Gerickes køkkener.

Alt var særligt og dejligt, men alligevel husker jeg kun, at det var så varmt, at asfalten dampede, og at Søren serverede kirsebær i en skål fuld af is til min kæreste og jeg, mens vi besluttede os for hvad vi ville spise.

Sådan har jeg altid serveret kirsebær siden. På is! Iskolde, saftspændte kirsebær. Ja, det er sgu det bedste jeg ved!

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto: Louisa Lorang

 

PS. hele august får du 25 % på alle bøger i min lille shop ❤️Brug kuponkoden: madpakker

Asianstyle omelet

Jeg spiser denne omelet til morgenmad. Måske med et par tomater (hvis jeg kan finde nogle med smag i, her midt om vinteren), eller bare som den er.

Jeg er nemlig stor tilhænger af morgenmad med masser af smag.

Er du ikke det, er det en smuk frokostret – rugbrød passer faktisk fint til, eller en dejlig start på et aftensmåltid.

Tamarindpaste er til at købe i asiatiske specialbutikker. Det er syrligt og friskt og lige til at røre i en dressing. Du kan sagtens undlade det og smag dressingen til med mere syre i stedet.

Find flere af mine yndlings asianstyle opskrifter i denne uges nummer af Alt for Damerne.

 

Opskriften er til 2 personer

 

TOPPING

2 spsk. kogende vand

½ tsk. tamarindpaste

2 tsk. sukker

4 spsk. limesaft

2 spsk. fiskesauce

1 tsk. fint hakket grøn chili

2 forårsløg, fint snittede

1 lille skalotteløg, i tynde både

1 håndfuld koriander

OMELET

4 æg

2 æggehvider

3 spsk. koldt vand

lidt salt

en smule til stegning

 

Rør kogende vand med tamarind, sukker, lime, fiskesauce og chili. Kom forårsløg, skalotteløg og koriander i dressingen lige inden servering.

Pisk imens æg, æggehvider, vand og salt sammen. Steg 4 små omeletter (eller to store) i lidt olie på en varm pande.

Servér straks varme omeletter med den spicy dressing.

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Stahl.se m.fl.