Mere med kondenseret mælk

Super nemme limepies

Super nemme limepies

Bund:

Kom kiks i en frysepose og knus dem ved at rulle dem med en kagerulle. Bland krummerne med sukker og smør og fordel dem i glassene. Tryk dem let sammen.

Fyld:

Bland kondenseret mælk med limeskal, limejuice, yuzo og æg. Pisk det hele sammen og fordel det i glassene. Bag det hele i en 175 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Lad dem køle lidt.

Dæk desserterne til og sæt dem i køleskab, gerne natten over.

Pynt dem med flødeskum og lime og sæt låg på dem, lige inden du pakker din madkurv eller serverer.

TIP:
Yuzu er en asiatisk citrusfrugt der smager sååå skønt og parfumeret. Du kan finde yuzujuice på flaske i asiatiske supermarkeder. Men har du det ikke, så undlad og spæd med lidt ekstra lime, hvis behov.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

4 styk

Bund:

100 g digestive

1 spsk. sukker

30 g smeltet smør

Fyld:

1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 g)

2 tsk. fint revet øko limeskal

1 dl limesaft

evt. 2 spsk. yuzu

3 æg

Desuden:

Flødeskum

Limeskiver til pynt

4 ovnfaste glas med låg

 

Vietnamesisk iskaffe

Jeg er totalt vild med iskaffe vietnamstyle. Det er det nemmeste i verden at lave og det smager sååå dejligt.

Vil du have en ekstra luksus version kan du lave denne iskaffe om til en drink, ved at give den lidt vodka og kaluha.

 

Opskriften er til 2

 

8-10 isterninger

4 store spsk kondenseret mælk

3 dl stærk, varm kaffe

 

Fyld to glas med isterninger.

Rør kondenseret mælk og varm kaffe sammen, til mælken er opløst og fordelt.

Sæt en ske i glassene og fordel iskaffen i de to glas.

Rør og nyd.

 

TIP: Vær opmærksom på ikke at bruge for tynde glas. Skeen i glasset, gør, at glasset ikke sprænger, når den varme kaffe møder det kolde glas.

Er du bekymret for dine glas, så ryst kaffe med kondenseret mælk og tilsæt is. Ryst sammen og fordel i glas.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

Creamy X-Mas Whisky

Okay! Nu er det jul og også fredag…Det må betyde en jule-sjus eller to.

Og bare en enkelt af denne og jeg er glad. Fed, sød og med et touch af juleballade……

Jeg har brugt Ballantines Christmas Reserve til denne drink. I morgen kan du kigge forbi bloggen, og vinde en flaske……….Det er jo jul!

Opskriften er til 1 drink.

 

isterninger

4 cl whisky, f.eks. Ballantines Christmas Reserve

2 cl Frangelico, italiensk hasselnøddelikør

1 stor spsk. kondenseret mælk

4 cl sødmælk

1 nip stødt allehånde

1 mellemstort glas

lidt revet muskatnød

Fyld din shaker med isterninger og kom whisky, hasselnøddelikør, kondenseret mælk, sødmælk og allehånde i. Ryst godt.

Kom isterninger i et glas og sigt drinken over i glasset. Afslut med revet muskatnød og servér straks.

 

Opskrift & foto: Lousia Lorang

Fudge


Køb kondenceret mælk hos din gode grønthandler, eller hos Specialkøbmanden Gammel Kongevej 84, Frederiksberg
Eller online: specialkoebmanden.dk

200 g mørk chokolade
200 g kondenseret mælk
25 g smør
smør eller smagsneutral olie til formen
50 g mørk chokolade
Hak chokoladen groft og kom den i en kasserolle sammen kondenseret mælk og smør. Lad det smelte ved svag varme. Rør jævnligt så det ikke sætter sig på bunden.
Smør en form, gerne plastik, så er den nemmest at trykke ud, (ca. 19 x 19) med smeltet smør eller olie. Kom fudgemassen i formen og stil den koldt i minimum 3 timer.
Smelt 50 g chokolade og fyld den i en lille sprøjtepose.
Vend fudgen ud af formen og decorer den med smeltet chokolde. Lad chokoladen sætte sig i køleskabet. Skær fudgen i klodser. Pak fudgen i papir og opbevar dem køligt.
TIP: Du kan også komme hakkede nødder, gerne valnødder, i fudgen.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Chokoladelikør

Er du glad for Bailys, er det bare at komme piskefløde (!) i, eller mere kondenceret mælk. Jeg tager den helst sådan her; tyk, stærk og mormor-agtig. 
Mørk rom og mørk chokolade…..Uhm, siger jeg bare.
Opskriften giver ca. 1/2 liter flydende luksus


25 g mørk chokolade
50 g ahornsirup
½ fed vaniljestang
4 dl mørk rom
100 g kondenceret mælk
Smelt chokolade og sirup sammen og lad det køle af. Skrab kornene ud af vaniljekornene og blad dem i chokoladesiruppen. Kom siruppen i en flaske sammen med mørk rom og kondenceret mælk. Ryst flasken grundigt og  sæt den i køleskabet.
Likøren kan holde sig i mindst  2 uger. Ryst altid grundigt inden servering – og servér iskold med isterninger i.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann