Mere med Kimchi

MAK KIMCHI

Mak Kimchi

Skær kålen i grove stykker. 

Rør 1 dl salt med 6 dl vand, til saltet er opløst (eller så godt som). 
Vend kålen med saltlagen, vend det hele forsigtigt, men grundigt sammen, så kålen er saltet over det hele – og lad kålen stå i 2 timer. 

Skræl imens daikon og skær den i tern. Ca. 1 x 1 cm.- Drys den med 1 tsk. groft salt og vend den rundt. Lad den trække i 1 time. Afdryp men skyl ikke.

Snit forårsløgene.

Krydderiblanding: 
Rør gochugarau med fiskesauce, hvidløg, ingefær og sukker til den tæt masse. 

Kimchi: 
Skyl kålen, gerne 2-3 gange og lad den dryppe helt af. 

Vend kål, daikon og forårsløg med kryddermassen i en stor skål. Være sikker på at alt er dækket af chilien. 

Kom kimchien på et skoldet glas og skyl skålen med ½ dl koldt vand. Hæld lagen over kimchien. 
Lad glasset stå på bordet med låget på klem i 2-3 dage. 

Luk glasset tæt og sæt det på køl indtil brug. 

Kimchien er klar til brug og holder sig i 1-2 måneder på køl. 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Lene Samsø

1 stort glas

1 kinakål
1 dl groft salt
6 dl vand
½ daikon, ca. 275 g (kinaradise)
1 tsk. groft salt
4 forårsløg
Krydderiblanding:
1-1/2 dl gochugarau (kimchi chili)
3 spsk. fiskesauce
2 fed fint revet hvidløg
1 tsk. fint revet ingefær
1-2 tsk. sukker

Kimchipandekager

Sådan gør du:

Pisk mel, kartoffelmel, æg, kimchilage og vand sammen. Rør kimchi, forårsløg og salt i.

Steg ca. 12 små pandekager i rigeligt olie på en stor, varm pande.

Dippingsauce:

Rør soja med sesamolie, chilipulver, eddike og vand.

Servér pandekager med lidt snittet forårsløg og dippingsauce.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Ca. 12 pandekager

2 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
2 æg
1/2 dl kimchilage
1/2-1 dl koldt vand
2 dl hakket kimchi
3 forårsløg, fint snittede
Salt
Evt. Kimchi chilipulver
Olie til stegning
Dippingsauce:
2 spsk. soja
1 tsk. sesamolie
2 tsk. risvineddike
1 spsk. vand
1 tsk. Kimchi chilipulver

kimchipandekager

Kimchipandekager

Bland mel og salt sammen.

Pisk æg med vand og pisk melet i. Kom kimchee og forårsløg i og pisk isterningerne i. Kom evt. chili i, hvis du vil have pandekagerne stærke.

Lad dejen trække i 15 minutter. Pisk og steg ca. 20 pandekager i rigeligt olie på en varm pande. De skal stege til de er gyldne og gennemstegte.

Dip:

Rør sukker, soja, vand og eddike sammen. Kom sesam i og servér straks pandekage toppet med forårsløg, og evt. chili og koriander og med dip til.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Chris Tonnesen

20 styk

3 ½ dl hvedemel

1 tsk. salt

1 lille æg

3 dl iskoldt vand

200 g kimchi

2 spsk. hakket forårsløg

50 g isterninger

evt. chilipulver

olie til stegning

Dip:

1 spsk. rørsukker

½  dl soja

½ dl vand

¼ dl risvineddike

1-2 tsk. ristede sesamfrø

Topping:

Lidt snittet forårsløg, chili og koriander