Mere med kaffe

Mocca creme brulée

Sådan gør du:

Kom fløde i en gryde og lad det lige akkurat koge op under omrøring. Kom kaffen i.
Pisk imens æggeblommer og sukker luftige.

Smelt chokoladen i en varme fløde og pisk ca. ¼ af den varme chokoladefløde i æggeblommerne. Hæld æggeblandingen over i gryden til resten af fløden, mens du pisker grundigt til massen tykner en smule, det tager ca. 4-5 minutter. Hæld straks massen over i en kold skål eller bøtte og lad den køle lidt. Skum den af, så der ikke komme lufthuller i din creme brulée.

Fordel massen i 5-6 ovnfaste forme og sæt dem i en i en bradepande. Hæld kogende vand i bradepanden, så det går ca. 2-3 cm op af formene.

Bag cremebruléerne i ovnen ved 150 grader til cremen har sat sig, det tager ca. 50 minutter.

Sæt cremebruléerne i køleskab i mindst 2 timer inden servering, eller gerne natten over. De kan sagtens holde sig i mindst 2 døgn, hvis de er tildækkede og i køleskab.

Drys creme bruléerne med et tyndt lag rørsukker og brænd dem med en cremebruleebrænder. gentag og servér straks. Gerne med en stærk lille kaffe til.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Lene Samsø

5-6 styk

1/2  liter piskefløde
1 dl stærk kaffe
6 æggeblommer
175 g sukker
150 g mørk chokolade, hakket
Desuden:
rørsukker

Vietnamesisk iskaffe

Jeg er totalt vild med iskaffe vietnamstyle. Det er det nemmeste i verden at lave og det smager sååå dejligt.

Vil du have en ekstra luksus version kan du lave denne iskaffe om til en drink, ved at give den lidt vodka og kaluha.

 

Opskriften er til 2

 

8-10 isterninger

4 store spsk kondenseret mælk

3 dl stærk, varm kaffe

 

Fyld to glas med isterninger.

Rør kondenseret mælk og varm kaffe sammen, til mælken er opløst og fordelt.

Sæt en ske i glassene og fordel iskaffen i de to glas.

Rør og nyd.

 

TIP: Vær opmærksom på ikke at bruge for tynde glas. Skeen i glasset, gør, at glasset ikke sprænger, når den varme kaffe møder det kolde glas.

Er du bekymret for dine glas, så ryst kaffe med kondenseret mælk og tilsæt is. Ryst sammen og fordel i glas.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

Iskaffe

Jeg indrømmer at jeg faktisk godt kan li´de syntetiske sukker-kaffe-bomber fra kaffekæderne. Men alligevel står denne enkle iskaffe højere på min ønskeliste. Især efter en god middag. Den er nemlig fed, sødlig og smager bestemt af kaffe!

Maltsiruppen giver en god dybde og er det eneste der søder. Er jeg en gris efter mere sukker, kommer jeg også chokoladesirup i. Er jeg til fest og drinks, spæder jeg den med Kahlua.

Opskriften er til 3-4 personer

INGREDIENSER

1 dl stærk, kold kaffe (gerne espresso)

3 dl letmælk

1 dl isterninger

½ dl maltsirup

Kom kaffe, mælk, isterninger og maltsirup i en blender og blend i ½ – 1 minut. Servér straks, gerne som afslutning på en god middag.

Opskrift & foto: Louisa Lorang