Mere med hurtig fisk

salat med røget sild & æg

Super enkel salat, der er perfekt som let hovedret eller som skøn frokostret. Jeg tror på at det bliver forår om 2 sekunder. Så bare sæt vand over til æg……..

Opskriften er til 2 personer.

1 tsk. dijonsennep

1 spsk. æbleeddike

2-3 spsk. olivenolie

¼ bundt dild, hakket

1 hovedsalat, plukket

½ kg kogte kartofler, i mundrette stykker

¾ bundt dild, plukket

1 bundt radiser i skiver

salt

2 røgede sild

3 kogte æg, gerne smilende

Rør sennep med eddike, olie og hakket dild.

Vend salat, kartofler, plukket dild og radiser med dressingen, og smag til med salt. 
Anret sild og salat på to tallerkener, og servér straks med kartofler og halve æg.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Spicy fiskefrikadeller

Du kan bruge andre hvide fisk til denne opskrift. F.eks. lange, sej eller kulmule.
…..og når du koger grove ris: salt først når risene er møre. Det forkorter kogetiden væsenligt!


Opskriften er til 2 personer



250 g torsk, uden skind og ben 
½ spsk. rød karry 
2 tsk. hakket ingefær 
¼ bundt koriander 
1 tsk. salt 
olie til stegning 
ENDVIDERE: 
1 dl hakkede peanuts 
½ bundt mynte 
½ bundt koriander 
limebåde 
sød chilisauce 
TILBEHØR: 
100 g blandet salat 
kogte grove ris 

Blend torsk, karry, ingefær, koriander og salt i en foodprocessor eller minihakker. Form farsen til 8-10 flade fiskefrikadeller, og steg dem gyldne i olie på en varm pande. 
Vend peanuts, mynte og koriander, og anret fiskefrikadellerne med krydderurtesalat. Servér straks med limebåde, sød chilisauce, blandet salat og kogte ris. 

Opskrift: Louisa Lorang, fra Femina
Foto: Anders Schønnemann