Mere med gryderet

mormorgryde

Mormorgryde med mos

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og kog dem i usaltet vand til de er møre. Dræn vandet fra og lad kartoflerne dampe helt tørre i gryden under låg. Mos dem med et piskeris og tilsæt smør og mælk. Smag til med salt.

Dup imens kødet tørt med køkkenrulle og krydr det med salt og peber. Brun det i olie i en stor, brandvarm gryde. Det skal have godt med farve, men fortsat være rosa i midten. Tag kødet op, tilsæt evt. lidt mere olie og rist svampene i den varme gryde. Tilsæt hvidløg og timian til svampene, når de har taget farve. Kom tomatpuré på og drys med mel.

Hæld fløde og hønsefond på og lad de koge op. Tilsæt fløde og perleløg og kog i 5 minutter.

Kom kød, pølser og løg i gryden og lad det simre i 3-4 minutter. Smag til med salt og peber og servér med mos.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

 

Hovedret til 4 personer

6-8 bagekartofler

3 spsk smør

3 dl mælk

salt

600 g mørt oksekød i strimler

salt og peber

olie til stegning

500 g blandede svampe

2 fed hvidløg, i tynde skiver

lidt plukket timian

2 spsk tomatpuré

1 spsk mel

4 dl varm hønsefond

1 dl piskefløde

20-30 pillede perleløg

300 g cocktailpølser

salt og peber

evt. lidt kørvel til hopping

Lam-a-la-Indien

Jeg elsker lam! Og i denne uge fik jeg den sejeste gave længe; 1 styk hjemmeavlet, økolam = 19,4 kg kærlighed til fryseren.

Jeg har lavet dagens lam af halsen. Skåret ca. 700 g kød fra benet og kasseret det værste fedt (dog langt fra det hele!). Har du ikke lige fået et lam, eller har skaffet en lammehals – så brug kød fra boven.

Opskriften er til 4-6 personer.

 

700 g lammekød i tern

2 dl røde linser

1 aubergine, i tern

2 løg, i både

6 fed hvidløg, i skiver

2 tsk. garam masala

2 tsk. spidskommen

2 spsk. karry

6-7 dl kogende vand

salt

1 spsk. smør

TILBEHØR:

ingefær i julienne

sesamfrø

kogte ris

mangochutney

Brun kødet i lidt olie i en stor gryde. Det skal tage godt med farve. Skyl imens linserne og kog dem i koldt vand. De skal koge helt smattede, ca. 15-20 minutter.                                         Kom aubergine, løg og hvidløg i gryden med kødet og lad det sauterer med. Tilsæt krydderier og lad det hele stege 1 minuts tid, til det dufter. Kom linser ved og hæld lidt over halvdelen af vandet på og lad retten simre under låg til kødet er helt mørt, ca. 2 timer, afhængigt af hvilken udskæring du bruger. Tilsæt vand undervejs og tjek at retten ikke brænder fast. Smag til med salt og smør og servér toppet med ingefær og sesam og med ris og chutney til.

TIP: retten er mild, så mine unger kan spise med. Du kan tilføje både chili og ingefær hvis du vil have den mere spicy. Eller servere det til.

Opskrift & foto: Louisa Lorang