Mere med fastelavn

Fastelavnsboller med hindbærskum

Boller:

Del hvert stykke dej i 2. Rul dem fladere, ca. ½ tykkelse.

Ælt marcipan, vaniljepulver og sukker sammen.

Fyld lidt af marcipanmassen i midten af hvert stykke dej.

Fold dejen indover marcipanmassen og klem den så den er tæt lukket. Form forsigtigt dejen til små boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade med lukningen nedad.

Pensl dem med æg pisket med koldt vand og bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter, eller til de er  hævede og gyldne.

Lad dem køle helt.

Fyld:

Pisk fløden til blødt skum og rør den med marmelade og evt. lidt flormelis.

Fyld den i en sprøjtepose med en rund tyl.

Lav et lille hul i bollerne med en skarp kniv og sprøjt hindbærcreme i bollerne.

Drys dem med hindbærstøv og servér straks.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard

10 styk

1 pakke butterdej (5 små plader)

50 g marcipan

1 tsk. vaniljepulver

½ dl sukker

Fyld:

2 ½ dl piskefløde

2-3 spsk. hindbær marmelade

evt. lidt flormelis

Desuden:

hindbærstøv til pynt

Fastelavnsboller

Boller:

Smelt smørret. Lun mælken til ca. 37 grader og opløs gær i mælk.

Kom smør i mælken og tilsæt sukker, kardemomme og æg-

Rør mel i til dejen er glat og lækker.

Lad dejen hæve i 45 minutter, tildækket og ved stuetemperatur.

Slå dejen sammen og tril den til 14 lige store boller på et meldrysset bord.

Lad dem efterhæve i ½ time på pladen.

Pisk 1 æg med 3-4 spsk. koldt vand og pensl bollerne med sammenpisket æg.

Bag bollerne ved 230 grader i 8-10 minutter. Lad dem køle på en rist.

Skær forsigtigt ”låget” af bollerne og grav midten af bollen ud med en ske eller gaffel.

Mandelfyld:

Lun fløden og rør den med revet marcipan, flormelis og mandler.

Kom massen i en lille sprøjtepose og sprøjt den i bunden af bollerne, eller fordel den med en teske.

Flødefyld:

Skrab kornene ud af vaniljestangen. Pisk fløden til blødt skum sammen med vaniljekorn. Vend flormelis i.

Servering:

Kom flødefyldet i en sprøjtepose og sprøjt den i bollerne. Sæt ”låg” på og drys med flormelis.

Servér straks.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard

 

14 styk

Boller:

100 g smør

3 dl mælk

50 g gær

75 g sukker

2 tsk. kardemomme

1 æg

750 g hvedemel

1 æg + koldt vand til pensling

Mandelfyld:

1 dl piskefløde

100 g marcipan

2 spsk. flormelis

50 g fint hakkede mandler

Cremefyld:

½-1 stang vanilje

4 dl piskefløde

½ dl flormelis

Servering:

Flormelis

Fastelavnsboller med hindbærskum

Spis bollerne som de er , måske med lidt glasur. Eller go all in og fyld dem med hindbærskum. 

Opskriften giver 24 styk


3,5 dl mælk
100 g smør, smeltet
50 g gær 
½ tsk. salt
50 g sukker
ca. 600 g hvedemel
ENDVIDERE:
50 g blødt smør
50 g sukker
1 æg, pisket med 2 spsk. koldt vand, til pensling
HINDBÆRSKUM:
2 ½ dl piskefløde
2-3 spsk. god hindbærmarmelade
evt. lidt flormelis
GLASUR:
pasteuriseret æggehvide
flormelis
lidt hindbærsaft
Lun mælken og kom smeltet smør og gær i. Rør til gæren er opløst. Kom sukker og salt i og derefter mel. Det svinger lidt hvor meget mel du skal bruge, men dejen skal være fast og elastisk.
Lad dejen hæve 30-45 minutter.
Pisk imens smør og sukker luftigt.
Del dejen i 2 og rul hvert stykke ud på et meldrysset bord. De skal hver være ca. 30×40 cm. Skær hvert stykke dej i 12 kvadrater og kom 1 tsk. smørcreme på hvert stykke. Fold dejen om cremen, så cremen ikke kan flyde ud af bollen. Sæt bollerne med sammenføjningen nedad, på en plade med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve lunt i 30 minutter.
Pensl fastelavnsbollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225° C i 12-15 minutter.
Lad bollerne køle af.
Pisk fløden til blødt skum og vend den med marmelade og evt. lidt flormelis.
Rør æggehvide med flormelis og lidt hindbærsaft.
Flæk bollerne og fuld dem med skum. Top dem med glasur og lad glasuren sætte sig inden servering.
TIP: Bollerne kan også spises som de er, med eller uden glasur.

Se et klip fra Go Morgen fastelavnsboller

Se et klip fra Go Morgen  hindbærfyld
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: TV2

Kommenskringler

Ja! Kommenskringler er med kommen. Og mange af dem. 
Jeg elsker virkelig kommen, og synes det er på tide at vi give den lidt kærlighed og opmærksomhed. 
Hvis du slet ikke kan være med (prøv altså lige først, ik), så lav dem uden eller måske med rosiner eller perlesukker?


Her hænger kringlerne klar i Go Morgen Danmarks studie, til en gang bide-til-kringle



Og min absolut favorit model; Mikkel Fønsskov står parat!

Opskriften giver 8 kringler:


25 g gær
1 dl lunet vand
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
50 g smør
1 tsk. stødt kardemomme
2 spsk. kommen
1 æg
ca. 275 g mel
1 æg til pensling + 2 spsk. koldt vand
flagesalt
Rør gæren ud i lunet vand (37 grader). Tilsæt salt, sukker, kardemomme, smør, kommen og æg. Tilsæt mel lidt af gangen til dejen er blød og smidig. Lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.
Slå dejen op og del den i 6-8 stykker. Rul hvert stykke til en aflang pølse og fold dejen til kringler og lad dem efter hæve på en bageplade med bagepapir i 20 minutter. Pensl dem med æg pisket med vand, drys med flagesalt og bag kringlerne i en forvarmet ovn ved 200 grader til de er færdige, ca. 10 minutter.
Servér gerne lune.
Opskrift & fotos: Louisa Lorang