Mere med digestive

Chokolade cheesecake

 

Dette er ikke en klassisk cheesecake (som man kender fra f.eks. NY, der er bagt og med syrligt ostefyld), men en skøn fromage-agtig version med masser af chokolade i!

Det fede er at den kan laves dagen i forvejen, så den er super at bruge til gæster.

 

Opskriften er til 8 personer

 

BUND

200 g digestive kiks

1 spsk. kakao

50 g mandler

100 g smør

FYLD

3 blade husblas

4 æggeblommer

75 g sukker

2 dl piskefløde

350 g flødeost natural

200 g mørk chokolade, smeltet

TOPPING
1-2 dl amareno kirsebær

 

Knus kiksene og bland dem med hakkede kakao. Hak mandlerne fint. Smelt smørret og bland begge dele i kikseblandingen. Tryk kikseblandingen ned i bunden af en springform ca. 22 cm. Sæt bunden i køleskab i mindst 20 minutter, mens du tilbereder fyldet.

Udblød husblassen i koldt vand i 5 minutter.

Pisk æggeblommerne lyse og luftige med sukker.

Lun fløden og smelt husblassen i den lune fløde.

Pisk flødeosten glat med fløden. Smelt chokoladen og pisk chokoladen i ostecremen. Rør æggesnapsen i og hæld ostecremen på kiksebunden, dæk kagen til og sæt den koldt i mindst 5 timer, gerne natten over.

Pynt kagen med kirsebær og servér i ikke-alt-for-store-stykker.

Kagen kan holde sig i 2 dage i køleskabet, helst uden kirsebær på.

 

TIP: Pynt med hakket chokolade, hvis du ikke vil have kirsebær på.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Se flere af mine opskrifter på lorangmini.dk og på altfordamerne.dk

 

PS. Den smækre stol i baggrunden er fra Housedoctor. 

Cheesecake med tranebær

Jeg elsker cheesecake. Ikke mindst fordi den er bedst når den er 2 dage gammel – så kan jeg lave den uden stres og være totalt overskuds agtig når mine gæster kommer. Jeg bruger den helst som dessert, for den slår ret hårdt.

Opskriften er til 8-10 personer
 
BUND:
175 g digestive
2 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
50 g fint hakket mandler
100 g smeltet smør 
FYLD:
400 g flødeost
3 tsk. vaniljesukker
1½ dl sukker
2 æg 
TOPPING:
200 g creme fraiche 38%
korn af ½ stang vanilje
2 tsk. sukker
TOPPING
200 g (optøede) tranebær
50 g sukker
Knus kiksene og bland dem med sukker, kanel, kardemomme og finthakkede mandler. Smelt smørret og bland det i kikse blandingen. Tryk kikse blandingen ned i bunden af en springform og smør. Tryk godt fast i bunden at en springform (ca. 22 cm). Tænd for ovnen på 175 grader og sæt formen i køleskabet mens du laver fyldet.
Pisk flødeost med vaniljekorn og sukker. Tilsæt æggene et af gangen. Hæld massen i formen og bag i den forvarmede ovn i ca. 60 minutter, eller til den er 75 grader i midten. Tag kagen ud, lad den køle lidt på køkkenbordet. Sæt den derefter i køleskabet og lad den blive helt kold.
Pisk cremefraiche med vaniljesukker og sukker. Hæld massen over den kolde kage og bag 5-10 minutter ved 280 grader i en forvarmet ovn.
Sæt kagen på køl til næste dag eller næste dag igen.
Dup tranebærrene tørre på køkkenrulle og vend dem i sukker. Pynt kagen med tranebær lige inden servering.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann